Lyder et fleksibelt arbejdsliv, som noget for dig? – eller har du mere lyst til at prøve kræfter med et vikarjob som et springbræt til noget mere fast? JKS Staffing er landets førende vikarbureau. Vi står klar – i dit nærområde – til at finde vikarjobbet, der matcher dine faglige styrker og interesser.
Hos JKS Staffing har vi lang erfaring med vikarløsninger inden for Industri, Bygge & Anlæg og IT & Administration. Med knap 40 lokale afdelinger er vi hver dag i tæt kontakt med virksomhederne i dit nærområde. Vi tror på, at det skaber de bedste forudsætninger for at finde vikarjob, som passer til dig, og som vil være med til at udvikle dit potentiale, hvad enten du har flere års erfaring på CV’et eller er nyuddannet.
Som vikar bestemmer du selv
Hos JKS Staffing finder du typisk vikarjob inden for Industri, Bygge & Anlæg eller IT & Administration. Når du opretter dig i vores CV-database, vælger du, hvilken type job du er interesseret i – og under hvilke forhold, du gerne vil være vikar. Vil du for eksempel helst være tilknyttet den samme virksomhed i en længere periode? – eller er det mere dig at arbejde fra dag til dag? Vi hjælper dig med at finde jobbet, som matcher dine kriterier, og derefter er det helt op til dig, om du vil tage imod vikariatet, vi tilbyder dig.
Vi sørger for det praktiske
Som vikar hos JKS Staffing er du ansat hos os – ikke hos den virksomhed, du laver opgaver for. Det betyder, at vi tager os af alt det praktiske - løn, feriepenge, udbetalinger, osv. Når du tager imod en ny opgave, skal du bare underskrive en kontrakt, og så er du ellers klar til at møde op på dit nye arbejde. Er der særlige forhold på din arbejdsplads, der kræver speciel påklædning, løser vi også det. Vores opgave er, at du fokuserer på at gøre det, du er bedst til på arbejdet.
Sådan bliver du vikar
JKS Staffing er altid på udkig efter kvalificerede mennesker. Du kan oprette dit CV i vores database på vores hjemmeside – eller kigge forbi din nærmeste JKS-afdeling. Det er nemt og uforpligtende.
Du bliver efterfølgende inviteret ind til en samtale hos os, hvor vi snakker om dine muligheder, og hvad du kunne tænke dig at arbejde med. Når vi har gjort det, begynder vi at tilbyde dig vikarjob, som passer til dig.
