Er fleksibelt arbejde en fast del af fremtiden?
Trends på arbejdsmarkedet peger i nye retninger
Bagklogskab hører til de eksakte videnskaber. Derfor kan man også let forklare hvorfor landbrugssamfundet i 1800-tallet blev erstattet af industrisamfundet, som prægede Danmark op gennem 1900-tallet og hvor flest var ansat. I dag er det ikke længere industrien, der beskæftiger flest. Det gør servicesektoren. Hvis man tæller handel og transport med, så er der i dag alene i den private servicesektor beskæftiget flere end en million personer ifølge Danmarks Statistik. Samme statistik* viser også, at industrierhvervene beskæftiger 321.424 lønmodtagere. Men Danmarks Statistik er indrettet på behovene fra det forrige århundrede og opregner beskæftigelsen i primære erhverv (landbrug, fiskeri og skovbrug), sekundære erhverv osv. Den opregning siger ikke meget om hvad de beskæftigede egentlig laver. Man kan fx arbejde med IT i landbruget såvel som på det lokale hotel. Det samme gælder administrativt arbejde generelt, kundeservice, bogholderi, planlægning m.v. Fælles for disse jobs er i øvrigt den helt nødvendige brug af IT.
Det medfører, at en meget stor del af befolkningen er beskæftiget med at indsamle, kontrollere, bearbejde og videregive informationer – og så kan stillingsbetegnelserne i øvrigt være vidt forskellige – ligesom branchebetegnelserne. Det er også baggrunden for at nutiden bliver betegnet som informationssamfundet. Det antal personer, der arbejder med information overgår langt det antal personer, der arbejder med noget som helst andet. Det betyder også, at ændringer i vilkårene for informationssamfundet vil få stor betydning fremover. Vi ser allerede hvordan det tidligere krav om fysiske nærhed til "arbejdspladsen" i stort omfang er ophævet. Og det er ikke bare til hjemmekontoret et par gange om ugen. Mange opgaver er flyttet udenlands – fx programmering i Ukraine eller processing af bank- og shippingopgaver i Indien.
Det er alt sammen historiske hændelser – men hvad med fremtiden? Hvad kan tænkes at påvirke vilkårene for informationssamfundet – det er det store spørgsmål, der kan indikere noget om, hvad der venter os af ændringer. Informationsarbejde kan inddeles i tre kategorier:
1) Procesarbejde – typisk en del af virksomhedens "core businness", hvor man fx foretager beregninger eller registreringer af ydelser og processtadier med tilhørende ressourceforbrug som fx penge og tid.
2) Udviklingsarbejde – ofte softwareudvikling til understøttelse af bestående forretningsprocesser men kan også være anden form for analyse- og udviklingsarbejde til styrkelse af ydelser eller marked.
3) Innovation. Skabelse af helt nye teknologier eller produkter ved hjælp af softwareudvikling eller anden behandling af information. Udvikling af spil og e-bøger hører herunder.
Inden for procesarbejde vil en stor del kræve en fysisk tilstedeværelse af hensyn til den øvrige proces samt håndtering af de interpersonelle spørgsmål, der skal afklares på stedet. Men rigtig meget arbejde kan klares som hjemmearbejde, når man har den fornødne indsigt i kultur, jura og de regler, der er nødvendige for at varetage arbejdet. Men det er også denne "lokale indsigt", der lige nu forhindrer, at meget procesarbejde eksporteres til lavtlønslande. Ellers udføres en del procesarbejde i udlandet – typisk indtastning, opsætning og billedbehandling samt administrativt arbejde, der er regelbundet og hvor sproget er let tilgængeligt – fx bank- bogførings- og shippingopgaver. Vil denne outsourcing stige? Det vil den næppe. Lønniveauet i delande, der yder disse services, er stærkt stigende. Dvs. besparelsen er under pres – det er i øvrigt det samme forhold, der får mange industrilande til at trække produktion hjem til Europa – omend i mere automatiseret form.
Med hensyn til udviklingsarbejde udgør udvikling af software traditionelt en stor andel og
på globalt plan er Indien, Ukraine og de asiatiske lande storleverandører. Det har taget fart på baggrund af lave lønomkostninger og stor adgang til IT-talenter. Nu har det nået et omfang, hvor der opstår en selvforstærkende effekt i form af nationale centre eller klynger med meget stærke kompetencer og med et uddannelsessystem og et erhvervsliv der spiller sammen. Men set på omkostningerne til et nyt IT-system udgør køb af software og licenser en mindre del. Den største del bruges på lokale tilpasninger, brugeruddannelse og support. Der vil stadig være meget at lave for danske IT-specialister.
Men uanset om der er tale om proces- eller udviklingsarbejde, så kan arbejdskraftens ydelse ikke i samme grad gøres op time for time. Har man hjemmearbejdsplads, så kan man gå til og fra skærmen. Arbejder man i et andet land, så har opdragsgiver kun det præsterede arbejde at forholde sig til. Lønmæssigt flyttes der fokus fra timeløn til præstationsløn, hvor man aflønnes for de præsterede resultater – uanset det faktiske timeforbrug. Den tendens lægger op til en helt ny opfattelse af arbejdsbegrebet og det at være ansat.
I den sidste kategori – innovation – har danskere gjort sig bemærkede på verdensplan. Det var således Bjarne Stroustrup, der i begyndelsen af firserne udviklede computersproget C++, som i dag anvendes i styresystemer til Pc'er, browsere og mobiltelefoner. Det nu Microsoft-ejede Navision – revolutionerede i slutningen af firserne under navnet Navigator markedet ved at være et af de første client/server programmer i verden. Lige nu er danske spiludviklere helt i front på verdensplan. Men innovation er også stærkt præget af kreativitet, derfor vil forfattere og andre former for kunstnere også gøre sig gældende under denne kategori med e-bøger og (interaktiv)underholdning. Det samme gør udvikling af såkaldt kunstig intelligens, der på sigt kan øge hjemtagningen af procesarbejde, da algoritmer og kognitive funktioner i stor udstrækning vil kunne erstatte operatørens beslutninger.
Summa summarum – kan man forvente, at procesarbejdet i Danmark vil være underlagt modstridende kræfter. Dels vil mere arbejde nok blive hjemtaget og dels vil en større del blive automatiseret, så det ikke får den store indflydelse på beskæftigelsen. Men effektiviteten vil stige med det øgede output.
Udviklingsarbejde vil kræve flere ressourcer – først og fremmest af højtuddannede og specialister. Øget "Automatisering" af hele det administrative lag i virksomheder og organisationer må forventes at stige markant med træk på flere medarbejdere til følge. Det kreative element i udviklingsarbejde passer godt til mange danske udviklere, der ikke er opfostret med autoritetstro – for der er måske en mere smart måde at gøre tingene på …
Det gør sig i endnu højere grad gældende med innovationer, hvor man dels kan være ansat i virksomheders R & D-afdelinger eller drevet af den hellige ild som selvstændig entreprenør, forfatter eller anden kunstart, hvor et stort marked venter på at betale for den nytænkning, der hurtigt kan skaleres op i en digital verden.
Fælles for disse tendenser er stigende grad af betaling for udført arbejde – ikke bare for tid. Færre vil være traditionelle informationsbehandlere, idet kunstig intelligens i større omfang vil træffe beslutninger. Til gengæld vil der blive endnu mere behov for spidskompetencer og specialister – men ikke nødvendigvis permanent hos samme arbejdsgiver, da innovationen vil tage ekstra fart med "internet i alting", kunstig intelligens og det at kunderne er "på" døgnet rundt. Hastigheden i udviklingen vil holde et højt tempo og der vil blive efterspurgt skærpede spidskompetencer – om end de i mindre grad kan udnyttes permanent i samme virksomhed. Konsekvensen er, at der vil blive efterspurgt stadig flere med skarpe spidskompetencer i stadig kortere tid i samme virksomhed – specialisterne vil følge udviklingsprojekterne. Det leder frem til, at flere specialister vil være projektansatte eller freelancere.
Hvordan ser det ud der, hvor de nye trends rammer først? Her er USA en god indikator for udviklingen og en ny rapport "Freelancing in America 2016" udgivet af Freelancers Union, USA viser opsigtsvækkende tal for antallet af såkaldte freelancere. Freelancers Union vil som interesseorganisation prøve at fremstå betydningsfuld og der er derfor grund til at læse tallene med kritisk sans. Rapportens hovedkonklusion er, at 34 % af den amerikanske arbejdsstyrke er freelancere - svarende til 53 mio. amerikanere! Det er en konklusion, der ukritisk er videregivet af flere danske medier. En tredjedel af alle beskæftigede skulle være freelancere. Det er mange, når man tænker på de store fabrikker og de mange servicevirksomheder med hundrede tusinder af fastansatte. Men ser man nøjere på tallene er fordelingen af de 34 % denne:
40 Uafhængige konsulenter
27 Vennetjenester og sort arbejde
18 Ekstra indkomst udover et fast arbejde
10 Midlertidig ansættelse og projektansættelse
5 Virksomheder med en eller få ansatte, der arbejder som freelancere
100
Hvis man læser tallene konservativt og kun medtager de grupper, der har freelance som hovedbeskæftigelse, så er konklusionen mere moderat – omend stadig opsigtsvækkende. Her vil "Uafhængige konsulenter", der er enkeltmandsvirksomheder, på 40 % indgå. Det samme vil "Midlertidig ansættelse og projektansættelse" på 10 %. "Virksomheder med en eller få ansatte, der arbejder som freelancere" vil ikke indgå i opgørelsen, da den enkelte jo netop er ansat på normale vilkår – uagtet at virksomheden i øvrigt udfører arbejde, som også konkurrerer med freelancere.
Det betyder, at totalt set er 17 % af den amerikanske arbejdsstyrke freelancere i dag – eller omkring hver sjette har en tidsbegrænset tilknytning til det enkelte job. Det er en meget høj andel og langt højere end tilsvarende i Danmark. De amerikanske freelancere har i øvrigt oplevet vækst i deres økonomi. Således har 32 % af dem oplevet stigende efterspørgsel mens kun 15 % har oplevet tilbagegang. 38 % forventer stigende efterspørgsel i de kommende år mod 12 %, der forventer tilbagegang.
Men det betyder så også, at vi må forvente en lignende tendens i Danmark, hvor vi vil se, at flere og flere med spidskompetencer inden for informationsbehandling vil arbejde i kortere tid med opgaver, der kræver specialviden.
Det medfører igen, at såvel arbejdsgivere som arbejdstagere må indstille sig på de nye tider, hvor den langvarige tilknytning til en virksomhed bliver erstattet af en langvarig tilknytning til et arbejdsområde. Der bliver flere "hop" mellem arbejdsgivere og øget behov for virksomheder, der kan facilitere denne udvikling.
*) http://www.statistikbanken.dk/10212. Danmarks Statistik Maj 2016
CAREER
06-04-2017
