HER ER UDVIKLINGEN, DU KAN FORBEREDE DIG PÅ
Der skulle nok have stået udviklinger, for Coronavirus har ramt meget forskelligt, og det kommer til at præge genåbningen af Danmark hen over sommeren.
Ifølge Danmarks Statistik har nogle brancher faktisk oplevet salgsvækst i marts 2020. Det gælder fx byggemarkeder og nethandel, der er steget næsten 20 pct. At rigtig mange har været bundet til hjemmet har givet sig udslag i, at salget af computere og tilbehør er steget med ikke mindre end 80 pct. i marts måned. Mange industri- og håndværksvirksomheder har arbejdet nærmest upåvirket med at skabe værdier, fordi de ikke har været ramt af restriktioner i nævneværdigt omfang. Det er da også forklaringen på, at BNP "kun" forventes at falde med 5,3 pct. ifølge Finansministeriet. Vi står altså ikke overfor et kollaps i dansk økonomi, men nogle brancher har været særdeles hård ramt. De skal løbes i gang igen. Detailsalget har været nede med 3,7 pct. i marts – og her har salget af beklædning trukket godt ned med en omsætningsnedgang på 51 pct. Endelige er der brancher, hvor salget er gået helt i nul på grund af midlertidige lukninger. Her skal salget genstartes i forbindelse med at restriktionerne ophæves.
Hvad kan vi så forvente af udviklingen? Virksomheder, der har været berørt af salgsnedgang, vil være præget af to forhold. For det første har de oplevet en svag bundlinje – og i mange tilfælde et oparbejdet underskud. Det vil sætte driften under hårdt pres for at skaffe indtægter. Der skal være maksimal effektivitet - i salget og i processerne frem til levering. For det andet vil der stadig herske usikkerhed med hensyn til udviklingen hen over efteråret. Kommer der en anden bølge af virussen eller bliver der så mange arbejdsløse, at usikkerheden på jobmarkedet får forbrugerne til at finde den indre gnier frem? Det vil nemlig fremkalde en ny nedtur for erhvervslivet. Og da Coronavirus er en pandemi, så vil det være en global reaktion, som vil påvirke alle erhverv – hjemmemarked såvel som eksport.
Med hensyn til det første forhold – den pressede økonomi, hvor der kommer fokus på maksimal effektivitet, vil man have sigte på at få mest muligt ud af de producerende enheder – fra salg over produktion, administration og logistik. Øget digitalisering og automatisering kan bidrage, men set fra en HR-synsvinkel er det samarbejdet i de enkelte teams, der for alvor kan bidrage til effektiviteten. Vi har tidligere beskrevet hvordan de såkaldte High Performance Teams (HPT) kan bidrage med væsentligt mere end andre med tilsvarende struktur og opgaver. Der er få men helt afgørende forhold omkring kommunikation, roller og processer, som skal være på plads. Men så kan lederen også præstere væsentligt mere med sit team. Starten på dette kan være JKS Assessment, hvor vi kortlægger de afgørende forhold og skaber en basis for de helt individuelle udviklinger, der skal til for at forbedre teamets præstationer. Assessment for salgsafdelinger er en variant, hvor vi – lidt populært sagt – aflæser den bedste sælgers "DNA" – og herefter indpoder det i de øvrige sælgere. Udgangspunktet i målingerne er virksomhedens bedste sælger. For her har vi et målepunkt, der virker. I praksis kortlægges denne sælgers karakteristika og kompetencer – og det er langt mere enkelt end at skulle beskrive virksomheden og alle dens særlige forhold, som kan have betydning for en sælger. Den bedste sælger fungerer jo under disse forhold! Sammen med ledelsen laves der en plan for, hvordan de enkelte sælgere skal udvikles i den rigtige retning.
Læs også: Med denne metode kan du skabe dit eget High Performance Team
Læs også: Sådan kloner du din bedste sælger
Det andet forhold, der kan ramme en virksomhed, er usikkerheden. Vil udviklingen fortsætte med positive takter eller bliver den afbrudt af periodisk tilbagegang med svigtende efterspørgsel og behov for personalemæssige tilpasninger? Ansættelser kræver tid og ressourcer - og afskedigelser er aldrig godt for stabilitet og tryghed. Det har også sine omkostninger at fastholde en konstant kapacitet, for opgaverne kommer sjældent i en konstant strøm. Man kan selvfølgelig vælge at køre med en fast, trimmet organisation – og så sige nej til nogle ordrer – eller vælge at køre med så stor kapacitet, at alle ordrer kan leveres. Begge valg indebærer ekstra omkostninger i forhold til en fleksibel kapacitet, hvor omkostningerne varierer med ordremængden. Med andre ord skal den "faste" kapacitet gøres fleksibel. De virksomheder, der formåede det lige efter finanskrisen, voksede dobbelt så hurtigt som de øvrige.
Læs også: Sådan gør du din organisation fleksibel
Der er derfor noget at tage fat på for lederne og de HR-ansvarlige. Men det er oven i købet ren win-win. Virksomhedens konkurrenceevne OG medarbejdertilfredsheden styrkes. Det gælder både, når der satses på High Performance Teams og på mere fleksibel kapacitet, idet den faste del føler mere sikkerhed og den fleksible del består af medarbejdere, som netop ikke ønsker et 8-til-16-job.
Vi hjælper gerne med at rådgive din virksomhed om de konkrete muligheder for at komme hurtigere i gang igen.
JKS
22-06-2020