Fleksibel bemanding skaber ro og bedre kampafvikling hos Aalborg Håndbold


Hos Aalborg Håndbold er der fuldt tryk på – både på banen og bag kulisserne. Hver kamp kræver en velsmurt organisation, hvor alt fra klargøring til sponsoraktivering spiller. For at sikre en professionel og fleksibel afvikling har klubben opbygget et stærkt samarbejde med JKS.

Med et dedikeret aktiveringsteam står Aalborg Håndbold selv for at planlægge og booke eventpersonale fra kamp til kamp. Det giver mulighed for en fleksibel og dynamisk bemanding, der kan skaleres både i antal og kompetencer afhængigt af den enkelte kamp og de aktiviteter, der er planlagt.

Typisk bookes der personale 7–10 dage før kampstart, hvilket giver et godt overblik – samtidig med at der stadig er plads til justeringer.

“Samarbejdet med JKS giver os en helt anden fleksibilitet. Vi kan tilpasse bemandingen fra kamp til kamp, og det giver en ro i maven, at vi altid kan få den hjælp, vi har brug for,” fortæller Jan Larsen, direktør i Aalborg Håndbold.
 

Fra frivillige til professionelt eventkorps

Tidligere gjorde Aalborg Håndbold brug af et frivilligkorps, men det viste sig ikke at være en holdbar løsning. I dag består setup’et i stedet af et fast eventkorps af JKS’ere – primært unge i alderen 20–30 år og studerende – hvor en kerne på 8–10 personer går igen fra kamp til kamp.

Det sikrer både kontinuitet og kvalitet, samtidig med at der løbende kommer nye kræfter til.

På kampdage løser vikarerne en bred vifte af opgaver før, under og efter kampen. De hjælper blandt andet med klargøring, eventafvikling, bemanding af boder, aktivering af sponsorer samt nedtagning efter kampen.

Derudover fungerer de som ansigt udadtil – blandt andet på vegne af Sparekassen Danmark – i mødet med sponsorer og samarbejdspartnere.
 

Tryghed og mindre administration

En vigtig del af samarbejdet er også muligheden for at bruge JKS’ vagttelefon på kampdage. Det giver et ekstra sikkerhedsnet, hvis der opstår akutte behov.

Samtidig sparer Aalborg Håndbold både tid og ressourcer ved at overlade bemanding og administration til JKS. Det reducerer behovet for intern vagtplanlægning og giver mere fokus på selve eventoplevelsen.

“Vi bruger markant færre ressourcer på planlægning og koordinering i dag. Det gør, at vi kan fokusere på at skabe en endnu bedre oplevelse for både fans og samarbejdspartnere, ” afslutter Jan Larsen.

test