Afdelingschef Michael Uhre fortæller, hvorfor lokalkendskab og fleksibilitet gør JKS til en vigtig samarbejdspartner for virksomheder i Esbjerg og hele området omkring Varde, Ribe og Bramming.
JKS har været til stede i Esbjerg i næsten to årtier, og det mærkes i relationerne til både virksomheder og medarbejdere. Teamet i byen besidder tilsammen mere end 40 års erfaring i bemandingsbranchen, og det lokale netværk er en af afdelingens største styrker.
“Du kan ikke bare træde ind fra sidelinjen og kende Esbjergs industri, havn, skadeservice eller produktionsmiljøer,” fortæller afdelingschef Michael Uhre.
“Det kræver tid, tilstedeværelse og erfaring. Mange af vores kunder har vi fulgt i årevis, og det betyder, at vi forstår deres behov og ved, hvilke profiler der passer til hvilke opgaver.”
Da et voldsomt skybrud ramte Esbjergområdet den 26. juli, blev afdelingen sat på prøve.
På få timer var store dele af byen påvirket af oversvømmelser, og behovet for ekstra hænder eksploderede.
“Vi endte med at have omkring 100 personer tilknyttet opgaverne i perioden. Mange arbejdede 8–12 timer om dagen – og alle, der kunne hjælpes ad, blev aktiveret.”
Medarbejdere blev sendt ud til opgaver i hele området – både i Esbjerg og til virksomheder i de omkringliggende byer, hvor skadeservice og oprydning også krævede ekstra bemanding.
“Vi er fleksible, og vi kender området. Det gør en kæmpe forskel i situationer som den,” siger Michael Uhre.
JKS Esbjerg fungerer som totalleverandør af bemanding til en bred vifte af brancher: industri, lager, produktion, skadeservice og underleverandører til offshore- og energisektoren.
Særligt havnen og skadeservice spiller en stor rolle, og mange opgaver kræver medarbejdere med erfaring i sikkerhed, holdbarhed og fysisk krævende miljøer.
“Vi ved, hvilke typer medarbejdere der passer til hvilke opgaver,” fortæller Uhre.
“Det er noget af det, der gør os til en stabil partner for virksomhederne.”
Størstedelen af opgaverne er vikariater, men en betydelig del af medarbejderne ender i fastansættelser.
Det gør JKS til både en fleksibel og langsigtet samarbejdspartner.
Esbjerg og det vestjyske område står over for en fortsat udvikling inden for grøn energi, offshore og teknisk produktion. Det skaber et stigende behov for faglærte medarbejdere – særligt smede, elektrikere og industriteknikere.
“Der er stort potentiale i det faglærte område, og det er et felt, vi gerne vil være endnu mere synlige i,” fortæller Michael Uhre.
“Virksomhederne efterspørger flere kompetencer, og der vil vi gerne være bindeleddet mellem kandidaterne og de mange muligheder.”
For JKS Esbjerg handler bemanding ikke kun om at finde hænder. Det handler om at understøtte erhvervslivet og skabe tryghed – både i hverdagen og i krisesituationer.
“Vi kender området, vi kender virksomhederne, og vi kender medarbejderne,” siger Uhre.
“Det er fundamentet for, at vi kan reagere så hurtigt, som vi kan – og for at vi kan skabe værdi.”