Har du en el-teknisk baggrund, flair for IT samt lyst til at yde førsteklasses service inden for energioptimering og bygningsautomation? Brænder du for at arbejde med grøn omstilling og energioptimering sammen med de dygtigste kollegaer i branchen, og vil du have adgang til den nyeste teknologi og produkter på markedet for bygningsautomation? Så er du godt på vej til dit nye job som kørende tekniker hos Schneider Electric!
Har du en el-teknisk baggrund, flair for IT samt lyst til at yde førsteklasses service inden for energioptimering og bygningsautomation? Brænder du for at arbejde med grøn omstilling og energioptimering sammen med de dygtigste kollegaer i branchen, og vil du have adgang til den nyeste teknologi og produkter på markedet for bygningsautomation? Så er du godt på vej til dit nye job som kørende tekniker hos Schneider Electric!
Om jobbet
Som servicetekniker får du ansvaret for at servicere og vedligeholde løsninger inden for energioptimering af bygningsautomatik/BMS-anlæg. Ud fra kundernes ønsker foretager du installation af software og hardware, idriftsætter og indregulerer anlæg og gennemfører ombygninger og udvidelser.
Du tilknyttes et af Schneider Electrics kontorer i enten Ballerup eller Aarhus, men til daglig kører du direkte ud til kunden fra din egen bopæl.
Det er din fornemste opgave at være Schneider Electrics ansigt ude hos kunderne. Du yder ikke blot den nødvendige service, men du bidrager også med rådgivning til kunderne, og du benytter din erfaring og faglige kompetence til at komme med forslag til energiforbedringer og optimeringer.
Schneider Electric - og dig
Schneider Electric er i flere år blevet kåret som en af verdens mest bæredygtige virksomheder. Vi er en innovativ, globalt ledende energikoncern, der har stort fokus på klimarigtige løsninger. Vi gør en stor indsats for at sikre et bæredygtigt samfund med grøn energi - og med dette meningsfulde udgangspunkt arbejder vi hårdt på at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor du får frihed til at handle og mulighed for at udvikle dig og udnytte dit fulde potentiale.
Som servicetekniker ansættes du i Digital Energy i Schneider Electric. Her leverer vi innovative løsninger inden for effektiv energistyring. Vi er førende på markedet, vi arbejder passioneret med at skabe de bedste løsninger og yde en førsteklasses service til vores kunder.
Vi udvikler os hele tiden, og du kommer med på en rejse, hvor vi løbende forbedrer vores serviceydelser, vores anvendelse af teknologi og - naturligvis - digitaliseringen af vores forretning.
Særlige kompetencer eller erfaring? - Mulighederne er mange!
Digital Energy er opdelt i flere segmenter, der retter sig mod hver sin kundetype og deres særlige behov. Det betyder at der er mange muligheder hos Scheider Electric, både for forskellige områder men også for at udvikle sig og prøve noget andet..
På tværs af vores segmenter har vi etableret funktionsteams med teknikere som besidder en ekspertviden indenfor specifikke områder, bl.a. konvertering, systemintegration, ASP/serviceeftersyn og PME.
Vi mangler blandt andet nogle dygtige teknikere, der har lyst til og interesse i at arbejde med PME (Power Monitoring Expert). PME handler om spændingskvalitet og realtids elmålere til overvågning af forsyningsnettet og effektfaktor.
Fælles for alle vores serviceteknikere
Du har en baggrund som elektriker, automatiktekniker, CTS-tekniker, maskinmester - eller du har en anden baggrund, som understøtter opgaverne inden for bygningsautomation. Du har desuden erfaring med digitale løsninger, programmering og god indsigt i bygningsfunktioner som varme, ventilation, køling mv.
Du er en serviceorienteret holdspiller, og dit engagement, din gejst og dit gåpåmod skinner igennem i det daglige. Du er god til at arbejde selvstændigt, og du kan tilrettelægge din egen arbejdsdag. Du kan tale med kunder og kolleger på alle niveauer, fordi du er imødekommende og dygtig til at bruge din faglige viden. Du trives kort sagt i rollen som betroet sparringspartner.
Endelig er det vigtigt, at du behersker både dansk og engelsk, samt at du har kørekort og kan vise straffeattest.
Yderligere information
For den rette ansøger vil der være tale om et selvstændigt job, hvor du løbende udfordres af spændende opgaver. Der er tale om en stilling med fleksible arbejdsforhold i en organisation med dygtige og imødekommende kollegaer. Du får vide rammer, vi er gode til tage imod nye kollegaer, og vi sikrer dig en professional on-boarding med målrettet træning.
Vi tilbyder gode faglige og personlige udviklingsmuligheder og løn efter kvalifikationer. Du får desuden en god pension og sundhedsordning, fritvalgsordning samt PC, værktøj, telefon mv.
Vi giver vores medarbejdere mulighed for at bruge deres dømmekraft, gøre det bedste for vores kunder og få mest muligt ud af deres energi. Vi lægger vægt på mangfoldighed og retfærdighed. Vi sætter pris på forskelle og byder alle kandidater velkomne.
Du kan læse mere om Schneider Electric på www.se.com/dk
Vi ser frem til at høre fra dig
Career er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge en af disse spændende stillinger, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via ’Søg stillingen’ nedenfor. Skriv meget gerne, hvilket segment du er mest interesseret i at arbejde i.
Ansættelse sker hurtigst muligt, og vi indkalder løbende relevante kandidater, så vi opfordrer dig til at søge snarest muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jeanette Demuth, (Jylland), på telefon: +45 30 85 12 93 eller Jan Hoffmann, (København/Sjælland), på telefon +45 30 85 13 25
Gør en forskel - bliv en del af Schneider Electric
Schneider Electric blev i 2021 kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed. Vi er en innovativ, globalt ledende energikoncern, der har stort fokus på klimarigtige løsninger. Vi gør en stor indsats for at sikre et bæredygtigt samfund med grøn energi - og med dette meningsfulde udgangspunkt arbejder vi hårdt på at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor du får frihed til at handle og mulighed for at udvikle dig og udnytte dit fulde potentiale.