I vikar- og rekrutteringsbranchen er tempoet højt, og forventningerne fra både virksomheder og kandidater er store. Alligevel er det relationen, der gør forskellen. Det mærker Tasja Sejerup, teamleder i JKS København, når hun hver dag møder mennesker med vidt forskellige baggrunde, forløb og behov.
Hos JKS handler rekruttering om at skabe et trygt rum, hvor kandidater tør være åbne. Tasja ser potentialet i hele personen og hjælper med at finde det rette match. Sådan styrkes både arbejdspladser og mennesker.
For Tasja starter enhver samtale med at skabe et trygt rum. Først derefter handler det om jobmuligheder.
”Vi starter aldrig med at sige: ’Jeg vil gerne tilbyde dig et job’,” fortæller hun. ”Vi starter med at lære kandidaten at kende. Hvad forventer de af os? Hvad har de af ønsker? Hvad laver de i fritiden? Når man viser oprigtig interesse, åbner de sig helt af sig selv.”
Hos JKS København er det derfor fast praksis at tage individuelle samtaler efter deres intromøder – for at sikre, at alle kandidater bliver mødt som mennesker.
En del af Tasjas arbejde handler om at navigere i usynlige handicap. Det kan være autisme, angst, epilepsi, stammen eller stressrelaterede udfordringer – ofte noget, ingen kan se udefra.
”Det kan være bittesmå ting,” forklarer hun. ”For eksempel angst i bestemte situationer eller en let autisme, som ikke påvirker evnen til at arbejde – men som kræver, at vi ved det.”
Derfor spørger hun altid kandidaterne, om der er noget, hun bør være opmærksom på i forhold til arbejdsdagen, så hun kan rådgive både kandidat og kunde bedst muligt.
Hvis kandidaten giver samtykke, videregives oplysningerne til kunden. Og erfaringen er, at kunderne generelt tager godt imod det: ”De vil bare gerne vide, hvad de kan forvente, så de kan skabe de bedste rammer.”
Et af eksemplerne er en kandidat, der stammer, så det kan være svært at føre en samtale, før han føler sig helt tryg. Nu arbejder han fast sammen med en kollega, der forstår ham og skaber ro. ”Han er en fremragende kandidat,” siger Tasja. ”Det påvirker overhovedet ikke kvaliteten af hans arbejde.”
Alligevel oplever hun, at usynlige handicap stadig er tabu. ”Det er aldrig let at sige: ’Jeg har angst’ eller ’Jeg har været ramt af stress’. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi ved, hvad de har brug for.”
Det er ingen hemmelighed, at et vikarbureau også er en forretning. Men hos JKS står mennesket stadig i centrum.
”Selvom vi skal tjene penge, så er det mennesker, vi har med at gøre,” understreger Tasja. ”Vi skal både dække virksomhedens behov – og hjælpe kandidaten videre.”
For Tasja giver det arbejdet værdi. Som når en kandidat med lang ledighed bag sig nu står til et ni måneders vikariat med mulighed for fastansættelse. Eller når en tidligere ”ballademager” nu skriver hver morgen og eftermiddag for at fortælle, at arbejdsdagen er gået godt.
”Jo tættere vi rykker på kandidaterne, jo mere respekt har de for os – og for kunderne. Det gør, at de holder fast i jobbet.”
Tasja oplever ofte, at en kandidat, der ikke fungerer ét sted, sagtens kan være en succes et andet sted.
”En kandidat kan godt være et dårligt match i ét område, men et fantastisk match i et andet,” siger hun.
I sidste ende arbejder Tasja for en rekrutteringsproces, hvor både kandidater og virksomheder tør være åbne – også om det svære.
”Der måtte gerne være endnu mere åbenhed,” siger hun. ”Vi kommer længere, når vi tør tale om det, der er usynligt. Det gør rammerne tryggere, matches bedre og arbejdspladserne stærkere.”
For Tasja er det klart: rekruttering lykkes bedst, når man ser potentialet i mennesker – ikke bare papiret, men hele personen.