Information om jobbet
Dorte Harreby Iversen
Kunde- og personalekonsulent
T: +45 76 14 17 56
M: +45 30 85 13 05
Alsidig mekaniker søges til Esbjerg Golfklub
Har du god værkstedserfaring og kan du fejlfinde på flere forskellige typer maskiner – også af ældre dato? Kunne du tænke dig en afvekslende hverdag med både udendørs og indendørs arbejde? Så er det måske dig, vi mangler til mekanikerstilling hos Esbjerg Golfklub.
For Esbjerg Golfklub søger JKS en dygtig og alsidig mekaniker til vedligeholdelse, fejlfinding og reparation af flere forskellige typer maskiner.
Esbjerg Golfklub tilbyder et sjovt og afvekslende arbejde både på værksted og ude i naturen. Der er tale om en stilling på 37 timers daghold med weekendarbejde i højsæson.
Arbejdsopgaver:
- Klargøring og vedligeholdelse af maskinparken
- Sikre at værkstedet er rent og opdateret
- Bestilling af reservedele
- Lejlighedsvis hjælpe til med udendørsarealer, når behovet opstår
Faglige kompetencer:
- Kørekort B
- Gerne god værkstedserfaring
- Klar på at yde en ekstra indsats ifm. større arrangementer
- Fleksibel ift. arbejdsopgaver og en god teamplayer
- Kvalitetsbevidst og passioneret omkring dit arbejde
Personlige kvalifikationer:
- Positiv og omgængelig og imødekommende overfor kollegaer og golfspillere
- Du har ordenssans og er pålidelig
- Du er stabil og møder til tiden
Der vil være opstart 1/4 2021. Løn efter overenskomst.
Ansøgning:
JKS varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne stilling, bedes du sende en ansøgning og CV via Søg stillingen nedenfor. Samtaler afholdes løbende.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kunde- og personalekonsulent Dorte Harreby Iversen på tlf. +45 76 14 17 56.
Om Esbjerg Golfklub
Esbjerg Golfklub er den 3. ældste golfklub i Danmark og blandt de største både arealmæssigt og medlemsmæssigt. Som ansat i Esbjerg Golfklub bliver man en del af en ambitiøs arbejdsplads, der bygger på engagement, kvalitet, service og samvær. Netop stemningen og omgivelserne gør klubben til noget særligt for både medlemmer og gæster.
Esbjerg Golfklub er foreningsdrevet med en frivillig bestyrelse. Dagligdagen styres af en professionel organisation bestående af administration, trænere og greenkeepere i alt bestående af op mod 23 ansatte i sæsonen. Heraf 13 ansatte som greenkeepere, som er den primære gruppe du bliver en del af i dagligdagen.
Målet for vores banepleje er højt internationalt niveau og vi sætter baren højt i forhold til banernes kvalitet. Du skal være en del af dette og hjælpe med pleje og vedligeholde så vi forsat kan udvikle os som en af de bedste baner i Danmark.
Læs mere på www.esbjerggolfklub.dk