Faglærte produktionsmedarbejdere til fastansættelse hos NKT Photonics i Birkerød
Har du tålmodighed, og elsker du at fordybe dig dagen lang? Ser du dig selv i en højteknologisk virksomhed, som er førende på udvikling og produktion af high-performance optiske fibre og fiberlasere?
Til fastansættelse søger vi faglærte produktionsmedarbejdere til NKT Photonics i Birkerød
NKT Photonics er en dynamisk, international og højteknologisk virksomhed, som er førende på udvikling og produktion af high-performance optiske fibre og fiberlasere. Vores medarbejdere er nogle af de bedste og mest kreative folk inden for vores industri, og de har hjulpet os til at blive en af de hurtigst voksende og mest innovative fotonik-virksomheder i verden. Du har nu en mulighed for at blive en del af holdet, da vi har store vækstplaner; ikke kun i Danmark, men også på tværs af vores globale organisation. Vi er en spændende og inspirerende arbejdsplads, hvor der er mulighed for både personlig og faglig udvikling.
Arbejdsopgaver:
Arbejdsopgaverne afhænger af område i produktionen.
- Bygge fiber-baserede underkomponenter til vores lasere.
- Montage af fiberlasere – primært splidsning af fiberbaserede komponenter.
- Test af underkomponenter og/eller færdige systemer - ved brug af automatiseret computerstyret testudstyr.
- Samarbejde tæt med kollegaer for at levere produkter til kunden.
Om dig:
- Du har en uddannelse og erfaring bag dig såsom; finmekaniker, tandteknikker, urmager etc.
- Du trives med at arbejde med små målestoksforhold.
- Du er vant til at arbejde i et mindre teams og besidder gode samarbejdsevner, men har også et højt niveau af selvstændighed i opgaveløsningen.
- Du er kvalitetsbevidst og sætter din ære i at udføre arbejdet rigtigt.
- Du er yderst tålmodig, besidder en høj koncentrationsevne og kan fordybe dig i dit arbejde i lang tid ad gangen.
- Du har overblik.
- Du er mødestabil og kan være fleksibel - især i travle perioder.
Ansættelsen sker under Industriens Overenskomst. Jobbet er en fast stilling på fuldtid i dagtimerne (flekstid mellem kl. 6:00-8:30).
Produkterne er komplicerede, og det kræver noget af dig for at blive god til arbejdet. Processerne er branchespecifikke, og det kan derfor tage lang tid, inden du bliver god til jobbet. Men hvis du er villig til at lære, er NKT Photonics villig til at investere i din oplæring. Du vil dagligt kunne sparre med kollegaer, produktionsingeniører og udviklingsafdelingen - for at opnå den rigtige kvalitet og kvantitet til den rigtige tid.
Ansøgning:
Udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning og CV hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende.
Vil du gerne automatisk i betragtning til lignende stillinger, er du velkommen til at oprette dig på jks.dk/cv - så kontakter vi dig, når der er relevante jobs.
Information om jobbet
Louise Thomas
Personalekonsulent
T:
M: +45 30 85 12 92