Kvalitetskoordinator til KVM-Genvex i Haderslev

KVM-Genvex har travlt og har brug for en koordinator mere i deres kvalitetsafdeling. Brænder du for kvalitetsarbejde, og vil du medvirke til at skabe forbedringer? Formår du at holde mange bolde i luften på én gang? Og kan du tale med alle samt drive og koordinere kvalitetsprojekter?

Arbejdssted:
Haderslev
Oprettet:
27.01.23
Udløber:
20.02.23
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Overvågnings- og kontrolarbejde

Overvågnings- og kontrolarbejde

Kvalitetskoordinator til KVM-Genvex i Haderslev

KVM-Genvex har travlt og har brug for en koordinator mere i deres kvalitetsafdeling. Brænder du for kvalitetsarbejde, og vil du medvirke til at skabe forbedringer? Formår du at holde mange bolde i luften på én gang? Og kan du tale med alle samt drive og koordinere kvalitetsprojekter?

Hvis ovenstående beskriver dig godt, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi søger en proaktiv og selvkørende kvalitetskoordinator, gerne fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed.

KVM-Genvex er inde i en spændende periode, hvor de udvikler sig konstant og investerer i fremtiden. De har et mål om, at deres produkter skal ligge øverst i deres kunders mindset. Derfor spiller kvalitet en vigtig og central rolle i deres fortsatte vækst, og af den grund søger vi en person med stærke kompetencer til vores kvalitetsafdeling.

Med fokus på kvalitet og miljø vil dine arbejdsopgaver være:

At arbejde med kvalitetsledelsessystemet og opfølgningen på dette. Derudover stå som facilitator for håndteringen af afvigelser og løbende opfølgning på forebyggende og korrigerende handlinger. Det er vigtigt at kunne samarbejde på tværs af organisationen for både at kunne vedligeholde og optimere de eksisterende processer samt sikre den fremtidige kvalitet på nye opgaver og produkter.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder indebærer derudover:

  • Uddannelse og træning af kolleger i kvalitetsstyring, processer og instruktioner
  • Udarbejdelse af arbejdsinstruktioner (SOP’er)
  • Løbende kvalitetskontrol
  • Reklamationsbehandling og behandling af interne afvigelser med fokus på årsagsanalyse
  • Beskrivelse af korrigerende handlinger og opfølgning af disse
  • Projektdeltagelse ved f.eks. nye produkter
  • Udfyldelse af den centrale rolle i udvikling, implementering og forankring af kvalitetsprocesserne

Om dig:

Vi forestiller os, at du enten er nyuddannet produktionsingeniør, produktionsteknolog, maskinmester, procesteknolog eller har god erfaring fra lignende jobs.

Du er en yderst struktureret og systematisk person, der brænder for kvalitetsarbejde. Du kan arbejde selvstændigt og prioritere dine opgaver. Du skal være den opsøgende og nysgerrige type, der kan få fingre i de nødvendige oplysninger. At tage ansvar og være løsningsorienteret er helt naturligt for dig.

Du skal have lyst og forståelse for at arbejde i en projektorienteret verden, og vi forventer, at du brænder for at opsøge løsningerne og sidst men ikke mindst har en god ”værktøjskasse” inden for kvalitetsarbejde.

Til dine kvalifikationer hører derudover:

  • Godt kendskab til ISO9001 og gerne til ISO14001
  • Gerne certificeret i Six Sigma yellow belt og/eller lignende kvalitetskurser
  • At din indlæringsevne er i top, og at du er god til at følge op
  • At det er naturligt for dig at arbejde på tværs af faggrænser og med forskellige kulturer

Du tilbydes:

Et afvekslende og udfordrende job i et firma med et uformelt miljø. Stor indflydelse på eget arbejde og tilrettelæggelse af egen arbejdsdag samt engagerede kollegaer.

Du vil få en grundig introduktion og oplæring i vores systemer og processer. Ud over spændende faglige udfordringer tilbyder vi også et godt fællesskab.

Løn- og ansættelsespakke efter kvalifikationer.

Interesseret?

Career er ansvarlig for rekrutteringsprocessen for KVM-Genvex, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante bilag nedenfor.  

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag. Grundet persondataforordningen modtages ikke ansøgninger på mail.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Vibeke Winberg på telefon 73 325 756.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Haderslev
Oprettet:
27.01.23
Udløber:
20.02.23
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Overvågnings- og kontrolarbejde
KVM-Genvex
Om virksomheden

Genvex blev grundlagt i 1978 af Bjarne R. Svendsen og har siden da leveret ventilationsanlæg til både private og erhverv i større og mindre skala. I Haderslev har vi vores fabrik og vores udviklingsafdeling, som hele tiden forbedrer og optimerer vores anlæg samt udvikler kommende produkter. Vi arbejder med de nyeste teknologier på markedet, så anlæggene lever op til markedets krav og er med til at fremme bæredygtigt byggeri, hvor vi udnytter varmen i både inde- og udeluften til at skabe et behageligt indeklima. 

Har du spørgsmål?
Chefkonsulent:
Vibeke Winberg

Udløber: 20.02.23

Søg jobbet