Kvalitetsmedarbejder med mikrobiologisk baggrund - Kohberg Bakery Group A/S
Er du ansvarsbevidst, struktureret og har øje for detaljen, samtidig med at du er en god kommunikator? Har du kendskab til fødevarekvalitet og -sikkerhed? Motiveres du af effektive processer? Så er dit nye job måske lige her...
Kohberg Bakery Group A/S søger en selvstændig og serviceminded medarbejder til at styrke teamet i kvalitetsafdelingen.
Om jobbet og afdelingen
Vi søger en kollega, der sammen med de øvrige medarbejdere i kvalitetsafdelingen har fokus på fødevaresikkerhed og produktkvalitet især i forhold til mikrobiologiske parametre og prøvetagninger.
I kvalitetsafdelingen løfter vi i flok og har et tæt samarbejde omkring opretholdelse og videreudvikling af kvalitetsniveauet hos Kohberg Bakery Group. Vi består af en varesikrings- og en kvalitetsgruppe og er seks kollegaer.
Som kvalitetsmedarbejder får du det overordnede tekniske og faglige ansvar for undersøgelseslokalet og laboratoriets funktionalitet. Det bliver dig, der står for at overvåge produktionshygiejnen, hvilket giver dig en stor berøringsflade både på tværs af afdelingerne og specifikt med produktionen, hvor I løbende vil sparre og være i dialog. Derfor kræver stillingen også gode kommunikative evner.
Du vil foruden ovennævnte deltage i råvare-, færdigvare- og modtagekontrol, samt behandling af evt. leverandørreklamationer.
Du kan også se frem til:
- Mikrobiologiske analyser
- Kalibreringsopgaver
- Ansvaret for holdbarhedsrum
- Vedligeholdelse og udvikling af dokumentation i kvalitetsstyringssystemet
- Inspektion
- Deltagelse i audits
- Afrapportering
- Ad hoc-opgaver
Om dig:
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for mikrobiologi som f.eks. laborant, procesteknolog eller levnedsmiddeltekniker kombineret med nogle års praktisk erfaring fra en kvalitetsafdeling. Erfaring fra fødevarebranchen vil være en fordel.
Til dine egenskaber hører, at du:
- er ansvarsfuld, struktureret og systematisk i din tilgang til opgaverne
- er vant til at begå dig i et produktionsmiljø
- har overblik og en udpræget prioriteringsevne
- trives med en dynamisk og krævende hverdag, hvor man udviser fleksibilitet
- er beslutsom og handlekraftig
- tager initiativ og er proaktiv
- er positiv, ukompliceret og robust
- forstår vigtigheden af teamwork og har gode kommunikative evner
Du tilbydes
Spændende udfordringer i en ambitiøs koncern. Du vil indgå i en virksomhed, hvor vilje og stærke resultater anerkendes og giver dig muligheder for udvikling. Du arbejder med et markedsledende og kendt brand og får en bred tværorganisatorisk kontaktflade.
Attraktiv lønpakke og direkte reference til Kvalitetschefen.
Ansøgning
JKS er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning via linket i annoncen med CV samt relevante bilag. Vi behandler ansøgningerne løbende, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag. Vi modtager ikke ansøgninger via mail.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Heidi Schmidt Degermann på tlf. + 45 61 63 07 76.
Information om jobbet
Heidi Schmidt Degermann
Regionschef
T: +45 73 32 57 53
M: +45 61 63 07 76