En højteknologisk virksomhed i vækst – vil du være en del af holdet?
En højteknologisk virksomhed i vækst – vil du være en del af holdet?
Brænder du for at konstruere og designe? Motiveres du af at se dine tegninger gå fra tegnebrættet til det færdige resultat? Trives du i en dynamisk stilling, hvor du selvstændigt løber med bolden? Så er det måske lige dig vi er på udkig efter?
På vegne af vores kunde Klovborg Maskinfabrik A/S, søger vi en erfaren og selvkørende maskinkonstruktør, som er vant til at konstruere i 3D. Klovborg Maskinfabrik A/S er specialister i fremstilling af transportanlæg i rustfrit og lakeret stål. Ligeledes fremstilles komplette pakkelinjer og palleteringsanlæg.
Projektleder på egne projekter!
Som konstruktør hos Klovborg maskinfabrik A/S vil du selvstændigt få ansvaret for egne projekter fra A-Z. Lige fra første kontakt til kunden, til det færdige resultat er leveret. Dit arbejde vil blandt andet bestå af udarbejdelse af tilbud til kunden, konstruere og designe nye løsninger i 3D ud fra kundens ønsker, indkøb af materialer samt overlevering af det færdige produkt.
Du vil være tæt på maskinrummet!
Din dagligdag vil være på kontoret i Lund ved Horsens, hvor du vil blive en del af et fagligt stærkt og engageret team på 25 mand. I tæt dialog med kunderne og smedene vil din opgave blive at sikre, at kunden får den helt rigtige transportløsning til deres specifikke produkttype.
Alle transportører og komplette anlæg kan leveres som turn key projekter – alt afhængig af kundens ønsker og behov.
Med reference til virksomhedsejerne vil du få en central rolle med varierende arbejdsopgaver og en bred kontaktflade.
Hvem er du?
For at få succes i jobbet, skal du have en relevant uddannelse som f.eks. produktionsteknolog, maskintekniker eller ingeniør. Har du erfaring inden for transportsystemer og pakkelinjer/palletering, vil det være en fordel.
Du har en god solid erfaring inden for 3D konstruktioner og trives med at bære projektet hele vejen. Du er vant til at navigere i IT-systemer som en naturlig del af din hverdag. Har du erfaring med at designe i Inventor, vil det være at foretrække.
Det er naturligt for dig at skabe gode samarbejdsrelationer med kunder såvel som kolleger, og du kan begå dig på forskellige niveauer i organisationen.
Som person er du omhyggelig og detaljeorienteret med din opgaveløsning. Du er serviceminded og er vant til at have med kunder at gøre. Du har gode kommunikationsevner, og kan du tale og skrive på engelsk, vil det være en fordel.
Du trives i et dynamisk miljø, hvor fagligt engagement værdsættes højt.
Hvad kan du glæde dig til?
En virksomhed i vækst med et højt ambitionsniveau og et uformelt og udviklende arbejdsmiljø – hvor mennesket altid er i fokus.
Derudover bliver du en del af et team, hvor der lægges vægt på høj kvalitet, tillidsfulde relationer og gode samarbejdspartnere.
Hos Klovborg Maskinfabrik A/S vil du opleve et proaktivt miljø, hvor der er højt til loftet og ikke langt fra tanke til handling.
Du tilbydes:
En attraktiv stilling med fleksibilitet og frihed under ansvar.
Der er tale om en fuldtidsstilling med en attraktiv lønpakke samt pensionsordning og flekstidsordning, med mulighed for at få overarbejde udbetalt.
Tiltrædelse snarest muligt, de venter dog gerne på den rette.
Søg stillingen allerede i dag!
Career varetager rekrutteringsprocessen for Klovborg Maskinfabrik A/S, så er du interesseret i at søge stillingen kan du gøre dette via knappen ”søg stillingen”.
Klovborg Maskinfabrik blev stiftet i 1987. Siden starten har Klovborg Maskinfabrik udviklet sig til en højteknologisk virksomhed.
De er specialister i fremstilling af transportanlæg i rustfrit 304/316 stål og fremstiller anlæg med palletransport, modulbånd, stålnetbånd, PVC, polyurethan, volta højhygiejnebånd samt gummibånd. Transportørerne laves efter kundespecificerede mål og kan leveres i varmgalvaniseret, i lakeret RAL farve samt med EL og styring efter kundens ønske.