Produktionsansvarlig til Amayse i Vejle

Vil du være med til at sikre en effektiv produktion i en mindre virksomhed med højt til loftet? Er du proaktiv og positivt indstillet, og trives du med selv at deltage aktivt i produktionen sammen med resten af produktionsteamet?

Arbejdssted:
Vejle
Oprettet:
12.04.24
Udløber:
04.05.24
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Ledelse

Ledelse

Produktionsansvarlig til Amayse i Vejle

Vil du være med til at sikre en effektiv produktion i en mindre virksomhed med højt til loftet? Er du proaktiv og positivt indstillet, og trives du med selv at deltage aktivt i produktionen sammen med resten af produktionsteamet?

Amayse er en printvirksomhed med hovedkontor i Vejle som beskæftiger sig med eksponeringer til større sportsbegivenheder, events, messer og detailhandel. Virksomheden er i stor vækst både lokalt såvel som internationalt og er netop blevet nomineret til den anerkendende pris EY Entrepreneur Of The Year.

Du har nu muligheden for at spille dig på holdet som produktionsansvarlig hos Amayse, da de søger en kollega, som via sit store drive, overblik og gode humør dagligt kan styre produktionen i tæt samspil med produktionsteamet og resten af Amayse. Er det dig, der skal med på holdet?

Om stillingen

Som produktionsansvarlig hos Amayse vil du blive en integreret del af et mindre produktionsteam. Du vil aktivt selv deltage i selve produktionen og samarbejde med dine kollegaer om de konkrete opgaver inden for print, efterbehandling, pakning og klargøring til forsendelse.

Din primære opgave bliver at sikre et optimalt og effektivt produktionsflow, så alle deadlines for leverancer overholdes og kvaliteten er i top. Du leder og sparrer med teamet i produktionen, ligesom du løbende involverer dig vedr. kommende bestillinger. Herved er det din opgave at sikre, at bemandings – og produktionsplanen altid er optimeret og intakt til at sikre overholdelse af deadlines. Endelig er det også din opgave løbende at opretholde et tilstrækkeligt lager af halvfabrikata, så produktionen kan køre ubesværet og hensigtsmæssigt.

Herudover vil dine opgaver omfatte:

  • Udføre printopgaver og efterbehandling, herunder syning, tilskæring mv.
  • Pakning og klargøring til forsendelse
  • Håndtering og bookning af fragt i forbindelse med forsendelser
  • Registreringer i produktionsstyringssystem
  • Opdatering af lagerlister, lagerstatus, bestilling af halvfabrikata m.m.
  • Printere vedligeholdes og opdateres for at sikre optimal ydeevne
  • Sikre at kvaliteten og servicen til kunder altid er i top

Som produktionsansvarlig vil du referere direkte til CEO hos Amayse.

Kommende holdspiller

Der kan være flere indgange til stillingen. Du har måske erfaring fra en lignende stilling, hvor du er vant til at gå forrest og vise vejen for resten af teamet, samtidig med at du selv aktivt deltager i produktionen. Du er vant til at gribe bolden og jonglere med opgaver inden for planlægning, lagerstyring, lageroptælling, indkøb samt transportbooking. Du kan også have arbejdet en del år i en anden branche og har nu mod på - og brænder for – at bruge dine kompetencer anderledes.

Du har en naturlig motivation og evne indenfor for ledelses – og planlægningsdelen og en god drifts- og produktionsforståelse som gør, at teamet omkring dig trives og er effektive. Du finder dig tilpas i en funktion, der er præget af varierende opgaver som både er fysisk krævende samt administrative – og hvor der ofte sker ændringer med korte deadlines, hvor du skal holde hovedet koldt og bevare overblikket. Du har et stort planlægningsgen, arbejder struktureret og formår at skabe overblik over opgaverne (også i pressede situationer), så I sammen når i mål med leverancerne.

Du skal have en naturlig nysgerrighed, se muligheder frem for begrænsninger og kommer som en holdspiller med masser af god energi som smitter af på dine omgivelser.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er kvalitetsbevidst, engageret og trives i et miljø, hvor kunden er i fokus og servicen er høj
  • Skaber respekt på en ordentlig og tillidsvækkende måde
  • Ikke er bleg for at smøge ærmerne op for at lykkes – og at du har ”hænderne skruet godt på”
  • Er god til at samarbejde på tværs af organisationen
  • Er IT vant
  • Kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale

Amayse tilbyder

Hos Amayse bliver du en del af en spændende virksomhed, hvor teamet sammen spiller hinanden gode på tværs af de enkelte funktioner, og dine kommende kolleger ser frem til at byde dig velkommen på holdet.

Herudover kan du se frem til:

  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring
  • Sociale arrangementer i løbet af året
  • Fælles frokostordning
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring

Læs mere om Amayse på deres hjemmeside her.

Skal du være en del af holdet hos Amayse?

Career varetager rekrutteringen for Amayse. Hvis det lyder til at være noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning samt CV. Vi indkalder løbende til samtale og tager stillingen ned, når vi har fundet den rette holdspiller.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef, Jeanette Møller Demuth, på tlf. 3085 1293, eller kontakte Researcher, Frederikke Brokmann, på telefon 3085 1289.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Vejle
Oprettet:
12.04.24
Udløber:
04.05.24
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Ledelse
Amayse
Om virksomheden

Amayse er en printvirksomhed med hovedkontor i Vejle som beskæftiger sig med eksponeringer til større sportsbegivenheder, events, messer og detailhandel. Med produktions- og logistikfaciliteter i Danmark, Storbritannien og Sydafrika har Amayse kapaciteten til at levere og servicere både lokale markeder og internationale kunder.

Har du spørgsmål?
Rekrutteringschef:
Jeanette Møller Demuth

Udløber: 04.05.24

Søg jobbet