Pumpeingeniør til projektering af pumper til procesanlæg søges til Lobe ApS i Vamdrup

Er du innovativ, analytisk og en teknisk ildsjæl, der trives med at finde den helt rigtige løsning til kunderne? Motiveres du af at bidrage med dine tekniske færdigheder til både kunder og kollegaer, og ønsker du at supportere med alt lige fra teknisk problemløsning til udarbejdelse af tilbud og undervisning i nye produkter? Så er det dig, vi søger til en spændende og bred stilling hos Lobe ApS.

Arbejdssted:
Vamdrup
Oprettet:
15.09.22
Udløber:
14.10.22
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Tværgående ingeniørarbejde

Tværgående ingeniørarbejde

Pumpeingeniør til projektering af pumper til procesanlæg søges til Lobe ApS i Vamdrup

Er du innovativ, analytisk og en teknisk ildsjæl, der trives med at finde den helt rigtige løsning til kunderne? Motiveres du af at bidrage med dine tekniske færdigheder til både kunder og kollegaer, og ønsker du at supportere med alt lige fra teknisk problemløsning til udarbejdelse af tilbud og undervisning i nye produkter? Så er det dig, vi søger til en spændende og bred stilling hos Lobe ApS.

Lobe ApS er med hovedsæde i Vamdrup en attraktiv og dynamisk ingeniør- og handelsvirksomhed, der tager miljø og den grønne omstilling alvorligt. Som nichevirksomhed med ekspertise inden for fortrængningspumper og procesudstyr leverer de produkter og løsninger til food og farma, energi og miljø, biogas og øvrig industri til et bredt udsnit af kunder såsom industrivirksomheder og offentlige institutioner.

Du tilbydes

Din funktion er fuldstændig vital, idet pumper er et af Lobes kerneprodukter, og du bliver en af specialisterne på området. Dette kan give en særdeles alsidig og dynamisk hverdag, da du bliver den nærmeste sparringspartner for sælgere, kunder og projektafdelingen omkring alt, hvad der har med pumper at gøre. Lobe er en moderne virksomhed under udvikling, og som oplever massiv vækst i øjeblikket. Der er derfor rig mulighed for at vokse sammen med virksomheden. Der gøres brug af de nyeste og moderne IT-systemer, og du kommer til at arbejde i et attraktivt kontormiljø, hvor du er tæt på beslutninger og har mulighed for at udvikle dig i jobbet og med virksomheden. Omgangstonen er uformel, og der er fokus på vidensdeling og sparring på tværs. Du vil desuden befinde dig tæt på virksomhedens produktionsfaciliteter, som udelukkende er assembly, men du vil have nem og uhindret adgang til ”dine” produkter i hverdagen.

Ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i din baggrund og dine kvalifikationer.

Om jobbet

I pumpeafdelingen sidder man med intern support til sælgere samt support til kunder. Du kommer til at sidde i en afdeling med stærk faglig sparring fra kompetente kollegaer, der kan bidrage med stor viden om arbejdsgange og produkter samt kunder og leverandører.

I jobbet sidder man med følgende arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse af løsningsforslag/teknisk afklaring i tæt dialog med kunden og leverandører
  • Udlægning af pumper ved hjælp af diverse selekteringsprogrammer herunder:
    • Tryktabsberegninger
    • Dimensionering af motorer og frekvensomformere m.m.
    • Afklaring af materiale og dokumentationskrav
  • Udarbejdelse og opfølgning af tilbud
  • Ansvar for specifikke leverandører herunder:
    • Teknisk specialist og backup for eksterne sælgere
    • Information og undervisning af sælgere i produktnyheder m.m.
    • Vedligehold af dokumentation, priser og brochurer
    • Kontaktperson til leverandører
  • Ordrebehandling

Om dig

Du er formentlig uddannet maskiningeniør eller lignende og har meget gerne erfaring med pumper - måske endda i procesanlæg. Du går struktureret og systematisk til værks, men formår også at hæve dig over detaljen og holde styr på sammenhængene, når dette er påkrævet. Lobe leverer kundespecifikke løsninger, og det er derfor vigtigt, at du sætter en ære i at forstå kundens/projektets behov for derefter at skabe den helt rette løsning. Du trives med at arbejde i og levere til flere projekter sideløbende, hvilket til tider kan skabe en dynamisk, teknisk udfordrende og afvekslende hverdag.

Ansøgning

Career varetager rekrutteringsprocessen for Lobe ApS, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Malene Sjeerback på tlf. +45 30 85 13 00.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Vamdrup
Oprettet:
15.09.22
Udløber:
14.10.22
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Tværgående ingeniørarbejde
Lobe ApS
Om virksomheden

Lobe ApS er et ingeniør- og handelsfirma med hovedsæde i Vamdrup. De sælger procesudstyr til et bredt udsnit af skandinaviske industrivirksomheder og offentlige institutioner. Der er 16 ansatte i virksomheden. Læs mere på www.lobe.dk

Har du spørgsmål?
Chefkonsulent:
Malene Sjeerback

Udløber: 14.10.22

Søg jobbet