Researcher til Career i Aarhus

Har du erfaring med research af kandidater? Er du kontaktskabende og født med en detektiv i maven? Og ser du dig selv i en vækstende rekrutteringsforretning med masser af udviklingspotentiale, frihed under ansvar og indflydelse på egen rolle og arbejdsopgaver?

Arbejdssted:
Aarhus og Nordjylland
Oprettet:
25.01.23
Udløber:
17.02.23
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
HR/personale

HR/personale

Researcher til Career i Aarhus

Har du erfaring med research af kandidater? Er du kontaktskabende og født med en detektiv i maven? Og ser du dig selv i en vækstende rekrutteringsforretning med masser af udviklingspotentiale, frihed under ansvar og indflydelse på egen rolle og arbejdsopgaver?

Career er et selvstændigt JKS company med speciale i rekruttering. Baseret på stort branchekendskab, høj faglighed og gennemprøvede processer sikrer vi hvert år det rigtige match mellem mere end 500 virksomheder og kandidater inden for et bredt spektrum af brancher og markedssegmenter. Vores kerneopgave er at finde de mest kvalificerede kandidater i markedet til vores kunder. I øjeblikket oplever vi en stigende efterspørgsel og vækst i vores forretning. Derfor ønsker vi at udvide vores researchteam med endnu en dygtig og dedikeret medarbejder, og vi vil glæde os til at byde dig velkommen!

Om stillingen

Som Researcher bliver du en essentiel del af hele researchfunktionen, og din vigtigste opgave er at finde de dygtigste og mest kompetente kandidater på markedet til vores kunder. Du bliver en integreret del af et dedikeret, kaffedrikkende og hamrende dygtigt team, der arbejder med mangeartede opgaver relateret til rekruttering, research, kommunikation og sociale medier.

Ud fra en analytisk og innovativ tilgang bliver din rolle at afsøge kandidatmarkedet på relevante medier og databaser, og du sikrer den rette search-strategi med øje for kompetencekrav og markedstendenser.

Du bliver ansvarlig for flere search-opgaver ad gangen, og du skal trives med at søge både bredt og meget snævert på de forskellige opgaver. Du indgår ofte i sparring med vores konsulenter med fokus på afdækning af kundens behov, kandidatprofil og screening mv. Dine opgaver vil ofte kræve, at du tænker løsningsorienteret for at sikre et optimalt kandidatfelt til den enkelte kunde. 

En typisk arbejdsdag for dig, vil bl.a. bestå af:

  • I samarbejde med rekrutteringskonsulenten deltagelse i kundemøder ifm. afdækning og/eller kalibrering af rekrutteringsopgave
  • Strategiske searchprocesser med desk-research og målrettet research af kandidater
  • Identificering og kvalificering af kandidater
  • Telefonscreening og interviews af relevante kandidater
  • Løbende dialog med kunder, kandidater og rekrutteringskonsulenter
  • Diverse kommunikationsopgaver
  • Andre ad hoc-opgaver relateret til search- og rekruttering.

Vi sidder fysisk placeret i et stort kontormiljø med vores kollegaer fra vores andre afdelinger, og udover at skabe faglige resultater sammen, får vi også diskuteret, hvilken Netflix-serie, der blev set i weekenden eller hvordan VM-finalen endte i fodbold.

Vores drømmescenarie er, at:

Du har erfaring fra en lignende stilling som enten Researcher eller Research Assistent, hvor du har været vant til at gå analytisk til værks. Du er resultatorienteret og trives med at arbejde selvstændigt i en virksomhed, hvor vores konsulenter sidder fysisk placeret forskellige steder i landet. Du er desuden vant til tempoet i branchen og befinder dig særdeles godt heri.

Det er afgørende, at du har en oprigtig interesse for både mennesker, kommunikation og erhvervslivet, og det falder dig naturligt at række ud og skabe en tillidsvækkende dialog med både kunder og kandidater.

Du skal forvente at skulle køre ud til bl.a. afdækningsmøder hos vores kunder, hvorfor det er en fordel, hvis du har egen bil.

Du får en leder, der:

Har fokus på trivsel og udvikling, solide processer og det gode samarbejde på tværs af både teamet og organisationen. Hos os arbejder vi ud fra mantraet ’License to Act’, hvilket bl.a. indebærer, at vi har fuld tillid og tiltro til, at du tager ansvar for dine opgaver og kan arbejde selvstændigt og målrettet mod at skabe de bedste search- og rekrutteringsprocesser i samarbejde med dine kollegaer. Du vil få en solid onboarding, hvor du først slippes løs, når du er klar, og vi arbejder med ’frihed under ansvar’, da du selv planlægger din arbejdsdag- og tider med øje for, at branchen kan kræve skæve arbejdstider.

Grib muligheden og send os dit CV

Pak bare standardansøgningen væk, og send os din ansøgning og CV med overblik over, hvad du tidligere har lavet, og hvad du brænder for. Fremhæv gerne dine resultater og beskriv ganske kort, hvem du er, og hvad du motiveres af.

Vi indkalder og afholder løbende samtaler – så kom til tasterne og søg allerede i dag.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV’er på mail.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, bedes du rette henvendelse til afdelingschef for research, Nanna Bie, på tlf. nr.: 3085 1306.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Aarhus og Nordjylland
Oprettet:
25.01.23
Udløber:
17.02.23
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
HR/personale
Har du spørgsmål?
Afdelingschef, Research:
Nanna Bie

Udløber: 17.02.23

Søg jobbet