Spørgsmål og svar til dig som kandidat og vikar

Her finder du svar på de typiske spørgmål relateret til vikarjobs, ledige stillinger og om det at være vikar hos JKS.

Hvad har du brug for hjælp til?

Vælg et emne

Bliv vikar og find job➜

Kom i gang, søg job og forstå, hvordan vi matcher dig.

 

CV, profil og login➜

Opret og opdatér dit CV, og få hjælp til login.

 

Vagter, apps og timer➜

Find dine vagter og registrér dine timer.

Sygdom, ferie og fravær➜

Se, hvordan du melder sygdom og aftaler ferie.

 

Løn, lønseddel og tillæg➜

Få hjælp til lønudbetaling, lønsedler og tillæg.

 

Ansættelse og vilkår➜

Find svar om kontrakt og ansættelsesforhold.

 

Bliv vikar og find job

Fra oprettelse af CV til ansøgning og kontakt om et muligt jobmatch.
Hvordan bliver jeg vikar?

Start med at oprette dig på cv.jks.dk.

Herefter bliver du typisk inviteret til en samtale eller et informationsmøde i nærmeste JKS-afdeling, hvorefter du er klar til at komme i arbejde, så snart der er opgaver, der passer til dig.

Søg også selv relevante stillinger. Tag et kig på vores ledige stillinger.

Hvad kræver det at blive vikar?

Du bliver en vigtig brik, når vores kunder booker ekstra arbejdskraft og har brug for dine kompetencer.

Derfor skal en JKS-vikar være nysgerrig og åben for nye og spændende jobeventyr. Det er en klar fordel hvis du er fleksibel, mødestabil og besidder en sund arbejdsmoral.

Derudover skal du være fyldt 18 år og ellers kan der være krav til sprogkundskaber, erfaring, uddannelse, certifikater og evt. ren straffeattest.

 

Hvad sker der, efter jeg har oprettet min profil og uploadet mit CV?

Når du har oprettet din profil bliver du typisk indkaldt til infomøde hos nærmeste JKS-afdeling. Derefter vil du blive kontaktet så snart der er et muligt jobmatch.

Du bør også selv søge relevante stillinger på JKS.dk.

Oprettelse af en profil er ikke en garanti for arbejde, og du bliver ikke nødvendigvis kontaktet med det samme.

Hold derfor dit CV, dine jobønsker og din tilgængelighed opdateret.

Skal jeg selv søge job, eller kontakter JKS mig?

Vi anbefaler, at du både opretter en profil og selv søger de stillinger, der passer til dig.

JKS kan også kontakte dig om vikariater, som matcher din profil.

Jo mere præcise og opdaterede dine oplysninger er, desto bedre mulighed har vi for at finde relevante opgaver til dig.

Hvorfor har jeg ikke hørt fra JKS endnu?

Det kan skyldes, at vi endnu ikke har en opgave, som matcher dine kompetencer, din bopæl, dine arbejdstider eller din tilgængelighed.

Kontrollér, at din profil og dit CV er opdateret, og søg gerne konkrete stillinger.

Du kan også kontakte din lokale JKS-afdeling, hvis dine muligheder eller jobønsker har ændret sig.

Hvor finder jeg JKS' ledige stillinger?

Du finder alle opslåede stillinger under ledige stillinger på JKS.dk.

Her kan du fx filtrere efter jobkategori og geografi.

Vi anbefaler også, at du opretter en kandidatprofil, da mange jobs bliver besat direkte blandt de kandidater, JKS allerede har registreret.

Kan jeg arbejde gennem JKS, hvis jeg ikke taler dansk?

Det afhænger af arbejdspladsen og arbejdsopgaverne. Nogle job kan udføres på engelsk eller et andet sprog, mens andre kræver dansk af hensyn til instruktion, sikkerhed eller kundekontakt.

Sprogkravene vil normalt fremgå af jobopslaget. Angiv altid dine sprogkundskaber korrekt på din profil.

Kan jeg søge job hos JKS, hvis jeg bor i udlandet?

Du kan søge relevante stillinger, men du skal have ret til at arbejde i Danmark og kunne opfylde kravene i det konkrete job.

Hvis du kommer fra et land uden for EU/EØS, kan der være krav om arbejds- og opholdstilladelse. JKS kan ikke garantere arbejdstilladelse, visum eller et job.

Kan jeg arbejde som studerende, fleksjobber eller pensionist?

JKS har både fuldtids-, deltids- og kortere vikariater.

Mulighederne afhænger af dit område de aktuelle opgaver.

Du kan med fordel kontakte din lokale JKS-afdeling og høre nærmere.

Opret en profil, og skriv tydeligt, hvor mange timer og hvilke tidspunkter du kan arbejde. Ved fleksjob skal du også oplyse de aftalte rammer for dit fleksjob.

Skal jeg have en ren straffeattest for at arbejde for JKS?

Nej, med mindre helt særlige forhold omkring jobbet kræver det.

Du kan blive bedt om at fremvise straffeattesten, men vi gemmer den ikke.

Hvad er timelønnen som vikar?

Timelønnen er meget forskellig fra arbejdssted til arbejdssted, afhængig af overenskomst og lokalaftale. Vikarer får det samme i løn som virksomhedens fastansatte, der udfører samme arbejde. På grund af anciennitet kan der dog være mindre forskelle.

Er man fastansat som vikar?

Du har ansættelse hos JKS når du er udsendt, men udfører dit arbejde på forskellige arbejdssteder hos vores kunder.

Du er ansat efter vikarloven og evt. gældende overenskomst.

Kan et vikariat blive til fastansættelse?

Ja - det sker ofte. Årligt bliver 3.000 JKS-vikarer fastansat ved vores kunder.

Når virksomheder skal fastansætte, vælger de tit blandt vikarerne. Det har den fordel, at medarbejderene allerede er godt ind i opgaverne. Så et vikariat kan være en fin genvej til et fast job.

Hvordan er det at arbejde for JKS?

Hvert år får vi mere end 19.000 vikarer i job og 90% af vores vikarer vil anbefale os til venner og bekendte.

Vi gennemfører hvert kvartal tilfredshedsundersøgelser både blandt vikarer og kunder - og scorer altid flot i punkterne "Tilfredshed" og "Vil du anbefale JKS til andre".

CV, profil og login

Opdatér dine oplysninger, og få hjælp til at komme ind på din profil.
Hvor finder og opdaterer jeg mit CV og min profil?

Du opretter din profil på cv.jks.dk og kan efterfølgende vedligeholde den på profil.jks.dk. Du kan også bruge vores app JKS+ til at hold din profil opdateret.

Kan jeg blive slettet hos JKS?

Selvfølgelig. Hvis ikke du ønsker at være tilknyttet JKS længere, beder du bare din lokale konsulent om at blive slettet.

Hvis du har været i arbejde for JKS, gemmer vi lønoplysninger mv. i henhold til lovgivningen, men du kan sagtens få slettet din vikar-profil.

Find nærmest JKS-afdeling her.

Hvad gør jeg, hvis jeg har fået nyt telefonnummer eller ny e-mail?

Opdatér oplysningerne på din kandidatprofil hurtigst muligt, så JKS fortsat kan kontakte dig om relevante jobs.

Hvis dit gamle telefonnummer eller din tidligere e-mail forhindrer dig i at logge ind, skal du kontakte din lokale JKS-afdeling, som kan hjælpe med at få oplysningerne ændret.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan logge ind?

Kontrollér først, at du bruger den e-mail eller det telefonnummer, som er tilknyttet din profil.

Prøv derefter funktionen til nulstilling af adgangskode.

Hvis du har skiftet telefonnummer eller e-mail, eller stadig ikke kan logge ind, skal du kontakte din lokale JKS-afdeling. Opret ikke en ny profil, før du har undersøgt, om du allerede er registreret.

Hvad er mit medarbejdernummer?

Alle ansatte i JKS har et individuelt medarbejdernummer.

Dit medarbejdernummer fremgår af de fleste dokumenter, du modtager fra JKS - jobordrer, lønsedler mv.

Du kan også finde dit medarbejdernummer i den app, du bruger til timeregistrering.

Apps, vagter og timeregistrering

Info om vagter, digitale løsninger og dine registrerede timer.
Hvilke apps og digitale løsninger bruger JKS?

JKS+ 

I JKS+ finder du alle informationer om dine bookinger og vagter. Du registrerer dine arbejdstimer, og du kan vedligeholde dine informationer. Hent app'en på jks.dk/app, i App Store eller Google Play.

På profil.jks.dk kan du ligeledes vedligeholde og redigere dine informationer.

Hvordan registrerer jeg timer?

Timer skal registreres i vores app, som du skal hente til din telefon.

App'en findes på jks.dk/app.

Hvad gør jeg, hvis min vagt mangler i appen?

Kontrollér først, at du er logget ind med den profil, som er knyttet til dit vikariat.

Hvis vagten stadig ikke fremgår, skal du kontakte din lokale JKS-afdeling eller den konsulent, der har booket dig.

Oplys arbejdssted, dato og arbejdstid. Du bør ikke oprette en anden vagt eller registrere timer på en forkert opgave.

Kan jeg sige nej til et tilbud om et vikariat?

Du kan normalt sige nej til en opgave, som ikke passer til dig.

Giv JKS hurtigt besked, og forklar gerne hvorfor. Det hjælper konsulenten med at finde mere relevante tilbud fremover.

Hvis du modtager dagpenge eller andre offentlige ydelser, bør du selv undersøge, om et afslag kan have betydning for din ydelse

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan tage en aftalt vagt?

Kontakt JKS hurtigst muligt. Du bør ikke nøjes med at ændre din tilgængelighed eller forsøge at fjerne vagten i app'en.

Ved sygdom skal du følge JKS' procedure for sygemelding. Jo tidligere du giver besked, desto bedre mulighed har JKS for at finde en afløser.

Sygdom, ferie og fravær

Hvad gør du ved sygdom, ferie eller ændringer i en aftalt vagt.
Hvordan melder jeg mig syg?

Hvis du er så uheldig at blive syg, skal du meddele dette til JKS på hovedkontorets sygemeldingstelefon +45 70 21 07 50 og til din kontaktperson på arbejdsstedet. 

Du skal ringe til JKS sygemeldingstelefon indenfor et bestemt tidspunkt, afhængigt af din mødetid på arbejde. Læs også mere på jks.dk/sygemelding.

  • På hverdage: Ved arbejde på daghold, mødetid senest kl. 07.00: Fraværet meddeles mellem kl. 05.00 og 07.00.
  • Ved arbejde på daghold, mødetid efter kl. 07.00: Fraværet meddeles mellem kl. 07.00 og 08.00.
  • Ved arbejde på eftermiddags- eller aftenhold: Fraværet meddeles mellem kl. 13.00 og 14.00.
  • Ved arbejde på nathold: Fraværet meddeles mellem kl. 17.00 og 20.00.
  • I weekenden: Fravær skal meldes INDEN planlagt mødetid mellem kl. 05.00 og 20.00

Ringer du senere end ovenstående tidspunkter, er sygemeldingen ikke rettidig, og vi kan desværre ikke udbetale sygeløn for den pågældende dag. Det betyder, at du skal ringe til os igen næste dag,

Skal jeg melde mig syg igen den følgende dag?

Er du syg flere dage i træk skal du sygemelde dig hver dag i de angivne tidsrum.

Hvor finder jeg en eventuel fraværserklæring?

Når vi har registreret din sygemelding, modtager du en kvittering fra os via SMS, og vi sender samtidig en fraværserklæring til dig pr. mail.

Erklæringen kan også downloades her. Fraværserklæringen udfyldes og underskrives af dig, hvorefter du returnerer den, så den er os i hænde senest på tredjedagen.

Modtager vi ikke erklæringen rettidigt, kan vi ikke udbetale sygedagpenge til dig.

Kan jeg have ret til sygedagpenge?

Hvis fraværserklæringen er udfyldt korrekt og er os i hænde senest på tredjedagen har du som udgangspunkt altid ret til sygedagpenge.

Hvordan holder jeg ferie?

Du skal blot aftale ferie med virksomheden, du er i job hos.

Derefter skal du informere din lokale JKS-konsulent. 

Hvordan får mine feriepenge?

Du skal anmode om udbetaling af feriepenge på borger.dk via dit MitID - så får JKS automatisk besked.

Vi udbetaler feriepengene om onsdagen i den efterfølgende uge. Du kan tidligst få udbetalt feriepenge fire uger før ferien afholdes.

Hvordan optjener jeg feriepenge?

Du optjener løbende ferie jvf. Ferieloven. Du kan se de optjente feriepenge på borger.dk ca. fire uger efter optjening.

Udbetaling af feriepenge sker også på borger.dk, ikke via JKS.

Hvordan får jeg udbetalt Fritvalgsaldo?

Fritvalgskonto kan altid udbetales. Du skal blot kontakte JKS Lønservice ved at sende en mail til bogholderi@jks.dk, så bliver beløbet udbetalt sammen med den næste løn.

Husk at oplyse dit medarbejdernummer. Din saldo vil altid fremgå af din lønseddel.

Har du spørgsmål kan du ringe til Lønservice på tlf. +45 70 270 750.

Hvad er fritvalgsaldo/SH?

Du optjener automatisk løbende penge til din fritvalgsaldo/SH, i henhold til din overenskomst.

Hvor meget du har optjent fremgår af din lønseddel. Du kan altid bede om at få pengene udbetalt - der bliver dog automatisk udbetalt i forbindelse med helligdage.

Send en mail til Lønservice på bogholderi@jks.dk og bed om at få dem udbetalt. Husk at oplyse dit medarbejdernummer.

Udbetaler JKS G-dage?

Ja, hvis du opfylder betingelserne for at få dem.

Du skal være medlem af en a-kasse og have arbejdet mindst 74 timer indenfor de seneste fire uger.

Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte din lokale afdeling.

Løn, lønseddel og tillæg

Forstå din løn og find den rigtige hjælp, hvis noget ikke stemmer.
Hvad er timelønnen som vikar?

Timelønnen er meget forskellig fra arbejdssted til arbejdssted, fx afhængigt af arbejdsopgaven, overenskomst og lokalaftale.

Vikarer får det samme i løn som virksomhedens fastansatte, der udfører samme arbejde. På grund af anciennitet kan der dog være mindre forskelle.

Hvornår får jeg løn?

JKS udbetaler løn hver anden fredag - i ulige uger.

Hvordan får jeg min lønseddel?

Du modtager din lønseddel via mail. Lønsedlen er beskyttet af en adgangskode, som du får oplyst, når du starter hos os.

Lønnen udbetales til din NemKonto. Oplysninger om skattefradrag og trækprocent hentes automatisk hos Skat.

Får jeg tillæg i weekender, helligdage og ved natarbejde?

Det varierer meget og afhænger af den konkrete booking og hvilken overenskomst, der gælder.

Har du spørgsmål til dit konkrete job, skal du snakke med din lokale konsulent.

Er jeg dækket af overenskomst?

Du er altid omfattet af vikarloven. Er du udsendt til arbejde inden for et område, hvor JKS har overenskomst er denne gældende samt evt. lokalaftaler.

Har du spørgsmål til dit konkrete job, skal du snakke med din lokale konsulent.

Ansættelse og vilkår

Svar om kontrakt, arbejdsforhold og muligheder for fastansættelse.
Hvad er vilkårene for min ansættelse?

Du kan læse alle vilkårene i din Tilknytningsaftale, som sammen med de enkelte jobordrer udgør din ansættelseskontrakt.

Du skrev under på Tilknytningsaftalen, da du startede og har fået tilsendt en kopi.

Du kan altid få en kopi udleveret i din lokale afdeling.

Du kan også læse mere i Vikarhåndbogen.

Hvor finder jeg min ansættelseskontrakt?

Når du bliver ansat til en opgave gennem JKS, modtager du oplysninger om ansættelsen og de gældende vilkår.

Hvis du ikke kan finde din kontrakt eller er i tvivl om vilkårene, skal du kontakte den JKS-afdeling, der har ansat eller booket dig.

Oplys gerne arbejdssted og startdato, så afdelingen kan finde den rigtige aftale.

Er jeg fastansat som vikar?

Du har ansættelse hos JKS, når du er udsendt, men udfører dit arbejde på forskellige arbejdssteder hos vores kunder.

Du er ansat efter vikarloven og evt. gældende overenskomst.

Har jeg min egen lokale konsulent, der finder arbejde til mig?

Ja. De fleste afdelinger i JKS består af 3-4 lokale konsulenter, som kender dig.

Så det vil altid være de samme konsulenter, du møder.

Udleverer JKS sikkerhedssko?

Hvis jobbet kræver det, og du ikke allerede har egne sikkerhedssko, får du et par af JKS. Snak med din lokale konsulent om det.

Hvor finder jeg Vikarhåndbogen?

Den findes online her.

Du kan også få udleveret en forkortet udgave i papirform i din lokale afdeling.

Kontakt JKS

Find den rette kontaktvej til spørgsmål om job, vagter, sygdom eller løn.
Hvordan finder jeg min nærmeste JKS-lokalafdeling?

Vi har 40 afdelinger over hele landet. Find nærmeste på vores Danmarkskort.

Hvornår har JKS åbent?

Alle JKS lokalafdelinger har åbent alle hverdage. Åbningstiderne er kl. 8 til 16 mandag til torsdag og kl. 8 til 15.30 fredag.

Typisk kan du dog ringe til receptionen fra kl. 7 til 17 og få lagt en besked til din lokale afdeling.

Skal du melde dig syg, gælder der andre åbningstider, afhængig af, hvornår du skal møde på arbejde. Læs mere om det på jks.dk/sygemelding.

Fandt du ikke svar?

Spørg vores chatbot eller find svar hos din lokale JKS-afdeling.

Spørg chatbotten   Find lokalafdeling