Faglig dygtig Industritekniker / CNC-tekniker søges til Aalborg

Er du en dygtig industritekniker eller CNC-tekniker med passion for præcision, programmering og optimering? Trives du med at omsætte kundernes ønsker til færdige løsninger af høj kvalitet? Så er det måske dig, vi søger til en spændende stilling hos en af vores kunder.

Arbejdssted:
Aalborg
Udløber:
01.08.26
Jobtype:
Try & Hire
Jobkategori:
Jern, metal og auto / Maskinarbejde m.v.

Jern, metal og auto / Maskinarbejde m.v.

Faglig dygtig Industritekniker / CNC-tekniker søges til Aalborg

Er du en dygtig industritekniker eller CNC-tekniker med passion for præcision, programmering og optimering? Trives du med at omsætte kundernes ønsker til færdige løsninger af høj kvalitet? Så er det måske dig, vi søger til en spændende stilling hos en af vores kunder.

Vi søger en dygtig og pålidelig industriteknikker / CNC-operatør, der arbejder selvstændigt og struktureret med opgaverne.

Der er tale om et Try & hire forløb med henblik på fastansættelse

Om stillingen
Du bliver en del af en moderne produktionsvirksomhed, hvor innovation, kvalitet og godt håndværk går hånd i hånd.

Din dagligdag vil overordnet bestå i at udvikle, tegne og producere både nye prototyper, nulserier og kendte metalkonstruktioner til store danske og internationale virksomheder. Du får en alsidig hverdag med spændende tekniske udfordringer og stor mulighed for at sætte dit præg på løsningerne.

Der vil desuden være mulighed for at blive en del af virksomhedens Prototype-team, som i tæt samarbejde med nogle af Danmarks største industrivirksomheder udvikler nye produkter inden for blandt andet vindenergi, energisektoren og avancerede våbensystemer.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med virksomhedens PTA-afdeling, erfarne metalfagfolk, projektledere og Key Account Managers for at sikre de bedste løsninger fra idé til færdigt produkt.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver en vigtig del af produktionen, hvor du får ansvar for blandt andet:

  • Opsætning og programmering af CNC-maskiner
  • Udvikling og optimering af produktionsløsninger
  • Sikring af optimale takttider og en stabil produktion
  • Løbende optimering af processer, kostpriser og produktionsflow
  • Omsætning af kundespecifikationer til effektive produktionsløsninger
  • Produktion af prototyper, nulserier og serieproduktion
  • Medvirken til at sikre høj kvalitet og levering til tiden

Vi forestiller os, at du har erfaring med en eller flere af følgende:

  • MasterCAM
  • Heidenhain CNC-styring
  • Mazak-styring
  • CNC-fræsemaskiner
  • Laser- og stansemaskiner inden for metalkonstruktion

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med 3D-modellering
  • Har ambitioner om på sigt at udvikle dig inden for ledelse og produktionsstyring
  • Trives med udviklingsopgaver og teknisk sparring

Vi søger dig, der:

  • Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst
  • Er teknisk stærk og har et godt overblik
  • Trives med ansvar og selvstændige opgaver
  • Er løsningsorienteret og motiveres af at optimere processer
  • Er en god kollega, der bidrager positivt til samarbejdet

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i en moderne og innovativ produktionsvirksomhed
  • Mulighed for at arbejde med både udvikling, prototyper og avancerede metalkonstruktioner
  • Tæt samarbejde med dygtige specialister og store internationale kunder
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Mulighed for på sigt at udvikle dig mod en ledende rolle
  • Løn efter kvalifikationer

Ansøgning:
Udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning og CV hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende.

Vil du gerne automatisk i betragtning til lignende stillinger, er du velkommen til at oprette dig på jks.dk/cv - så kontakter vi dig, når der er relevante jobs.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Aalborg
Udløber:
01.08.26
Jobtype:
Try & Hire
Jobkategori:
Jern, metal og auto / Maskinarbejde m.v.
Har du spørgsmål?
JKS Aalborg
Højen Business Park, K. Christensens Vej 2N
9200 Aalborg SV

Udløber: 01.08.26

Søg jobbet