Spændende og afvekslende job som aktivitets- og driftsassistent i Ringkøbing Svømmehal

Vi søger en engageret kollega, som vil være med til at udvikle og afholde aktiviteter i svømmehallen samt sikre og hjælpe med, at rengøring og drift fungerer optimalt. Du bliver en del af teamet omkring den daglige drift, hvor du får ansvar for at skabe gode oplevelser for alle brugere.

Arbejdssted:
Ringkøbing
Oprettet:
11.02.26
Udløber:
28.02.26
Jobtype:
Rekruttering
Jobkategori:
Tværgående arbejde - medie, turisme mv.

Tværgående arbejde - medie, turisme mv.

Spændende og afvekslende job som aktivitets- og driftsassistent i Ringkøbing Svømmehal

Vi søger en engageret kollega, som vil være med til at udvikle og afholde aktiviteter i svømmehallen samt sikre og hjælpe med, at rengøring og drift fungerer optimalt. Du bliver en del af teamet omkring den daglige drift, hvor du får ansvar for at skabe gode oplevelser for alle brugere.

Ringkøbing Svømmehal ejes af Ringkøbing-Skjern Kommune og drives af ROFI-Centret. Svømmehallen ligger naturskønt med panoramaudsigt over Ringkøbing Fjord.

Anlægget består af et 25-meter handicapvenligt svømmebassin med mulighed for forhindringsbane, udspringsbassin med klatrevæg, varmtvandsbassin med grotte og massagedyser samt saunaer med udsigt. Svømmehallen er gennemgribende renoveret i 2024-2025 og huser desuden en selvstændig café samt fitnesscenter.

Om dig
Det vigtigste er, at du:

  • Er udadvendt, initiativrig og kvalitetsbevidst
  • Er omhyggelig, ansvarsbevidst og engageret
  • Sætter en ære i, at der er rent og pænt
  • Har gode kommunikationsevner, højt humør og et positivt livssyn
  • Er serviceminded og kan samarbejde med en bred vifte af brugere, kunder, foreninger, skoler og medarbejdere
  • Er fortrolig med vand og kan svømme og dykke
  • Har et grundlæggende kendskab til førstehjælp

Du skal ikke have en teknisk baggrund, men du vil blive oplært i betjening af diverse tekniske anlæg. Du vil kunne få en rolle i at udvikle og afholde aktiviteter i svømmehallen.

For at kunne arbejde i en svømmehal kræves det, at du kan bestå bassinlivredderprøven – svømmehallen står for oplæring og træning til dette. Du vil også blive oplært i svømmebadsrengøring og svømmebadsteknik mv.

Vi tilbyder

  • Et alsidigt og spændende job med stor indflydelse på dine opgaver
  • Mulighed for personlig udvikling
  • Ansættelse på 30-37 timer efter aftale.

Der må påregnes arbejdstider om aftenen og i weekends i forbindelse med aktiviteter, arrangementer, drift af anlæg mv.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV snarest muligt til centerleder Per Lange Andersen på pa@rofi.dk. Eventuelle spørgsmål kan rettes til tlf. 97 32 24 55.

Ansøgninger behandles løbende, og stillingen besættes, så snart den rette kandidat er fundet. JKS bistår Ringkøbing Svømmehal i rekrutteringsprocessen.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Ringkøbing
Oprettet:
11.02.26
Udløber:
28.02.26
Jobtype:
Rekruttering
Jobkategori:
Tværgående arbejde - medie, turisme mv.
Har du spørgsmål?
JKS Ringkøbing
Rødkløvervej 2
6950 Ringkøbing