Bliv marketingpraktikant hos Danmarks største bemandings- og rekrutteringsbureau

Lær at bygge brand og drive kanaler som marketingpraktikant hos JKS. Få indblik i maskinrummet i Danmarks største aktør inden for bemanding og rekruttering.

Arbejdssted:
Aarhus
Oprettet:
08.10.25
Udløber:
01.11.25
Jobtype:
Rekruttering
Jobkategori:
Marketingarbejde

Marketingarbejde

Bliv marketingpraktikant hos Danmarks største bemandings- og rekrutteringsbureau

Lær at bygge brand og drive kanaler som marketingpraktikant hos JKS. Få indblik i maskinrummet i Danmarks største aktør inden for bemanding og rekruttering.

Vil du skræddersy et praktikforløb der matcher dine interesser og ambitioner? Hos JKS tilpasser vi opgaverne sammen med dig, så dit CV fyldes med en masse relevante kompetencer og marketingdiscipliner.

Sæt retning for dit forløb
Som praktikant indgår du i vores team på syv personer på lige fod med os andre. Vi sidder på kontoret i Aarhus, hvorfra vi støtter vores 40 lokale afdelinger i hele landet med at finde kandidater og kunder og med at øge kendskabet til JKS og vores søsterbrands. Du kommer til at bidrage til contentproduktion, analyse, kampagneplanlægning, målgrupper, kernefortællinger og kommunikationsstrategi.

I samarbejde med os kan vi tilpasse dine opgaver, så du får erfaring med de områder og opgaver, som du ønsker. Det kunne f.eks. være:

  • Content produktion
  • Grafisk produktion (Adobe pakken og Canva)
  • Sociale medier (LinkedIn, Facebook, Instagram, TikTok, YouTube mm.)
  • Betalt annoncering og dataanalyse (Meta Ads, LinkedIn Ads)
  • Analyse og tracking (HubSpot, Microsoft Clarity, Google Analytics, Google Search Console og Google Tag Manager)
  • Websites og CMS (DynamicWeb og WordPress)
  • Filmproduktion i samarbejde med vores in house videograf

Det vigtigste for os er, at du lærer mens du er her. Du sidder med de samme typer opgaver, som vi løser til daglig og vi bygger løbende oven på dine kompetencer, så du går herfra med en masse kompetencer, der styrker din faglige profil.

Din hverdag hos os
Når forløbet starter, får du en fast kontaktperson i teamet, som sikrer din trivsel og din faglige udvikling med ugentlig sparring og klare mål.

Hos os er der ofte flere praktikanter på samme tid. Det giver et stærkt praktikantfællesskab med idéudveksling og sparring. I vores team er der kort vej fra idé til handling og fokus på læring gennem rigtige opgaver. Vi tilbyder et dynamisk miljø, hvor effektivitet, troværdighed og engagement er i højsædet. Som praktikant bliver du en del af et team, hvor vi tænker stort, arbejder hårdt og har det sjovt undervejs.

Det kigger vi efter
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse, og du interesserer dig for marketing og den digitale verden. Du er engageret, nysgerrig, tager ansvar og har lyst til at lære. Du trives i et miljø med tempo, samarbejde og ordentlighed.

Det vigtigste er ikke, hvad du allerede kan, men at du har lysten til at lære og udvikle dig.

Det praktiske

  • Periode: 3-5 måneder, start i januar/februar 2026
  • Placering: Vores kontor i Aarhus
  • Arbejdstid: Som udgangspunkt 37 timer/uge, men vi tager selvfølgelig hensyn til opgaver og eksaminer, der vil komme i løbet af perioden

Sådan søger du
Kan du se dig selv som en del af vores team? Så send din ansøgning via "Søg stillingen" nedenfor. Vi afholder samtaler løbende, så søg hurtigst muligt.

Har du spørgsmål? Kontakt marketingkoordinator Helene Brügger Jørgensen på +45 51 55 05 60.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Aarhus
Oprettet:
08.10.25
Udløber:
01.11.25
Jobtype:
Rekruttering
Jobkategori:
Marketingarbejde
JKS
Om virksomheden

JKS er Danmarks mest lokale vikar- og rekrutteringsvirksomhed. Med 39 afdelinger – fra Frederikshavn til København – er vi altid tæt på de ting, der gør en forskel. Det sikrer gode resultater for de virksomheder, vi samarbejder med og god arbejdslyst for vores vikarer.

Har du spørgsmål?
Marketingkoordinator:
Helene Brügger Jørgensen

Udløber: 01.11.25

Søg jobbet