Økonomimedarbejder med ansvar på debitorer søges til GPV International A/S i Tarm
Brænder du for økonomi og debitoropgaver, og trives du med administrative opgaver i et internationalt miljø? Har du lyst til nye udfordringer og til at blive en del af et rutineret økonomiteam? Så er det dig, vi søger!
Om jobbet
Som debitoransvarlig hos GPV International A/S kan vi tilbyde et spændende og varierende job i en virksomhed i vækst og med stor fokus på udvikling. Her skabes de bedste løsninger for kunder, som sætter krav til høj kvalitet, hvilket afspejles i hele organisationen. I bogholderiet er vi et team på 4 kolleger, hvor dine arbejdsopgaver primært bliver debitorbogholderi for vores fabrikker i Danmark, Mexico og Thailand – dvs. oprettelse af nye debitorer, afstemninger, forsikringsansøgninger og rykke for manglende betalinger.
Derudover kommer der opgaver som telefonpasning, tage imod gæster i huset, forskellige finansopgaver og ad hoc-opgaver i økonomiafdelingen. Jobbet kan være både deltid og fuldtid (dog min. 32 timer) – vigtigst er, at vi finder den rigtige.
Om dig
- Du har nogle års erfaring med bogholderifunktioner og er vant til debitoropgaver.
- Du er en erfaren bruger af Office-pakken, og har du erfaring med Axapta, er det en fordel, men ikke et krav.
- Du er løsningsorienteret og proaktiv, både når det gælder rutineopgaverne og uventede opgaver.
- Derudover har du gode samarbejdsevner, og du er god til at kommunikere på tværs internt i organisationen og udadtil til kunder.
- Du har gode engelskkundskaber i både skrift og tale. Som person er du struktureret, omhyggelig og vedholdende.
Vi tilbyder
Et spændende job med friheden til selv at tilrettelægge dine arbejdsopgaver i et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og et godt kollegialt sammenhold.
Du tilbydes en attraktiv lønpakke samt pension og sundhedsforsikring.
Ansøgning
JKS varetager rekrutteringsprocessen for GPV International A/S. Er du interesseret i denne spændende stilling, så send os din ansøgning, CV samt relevante bilag hurtigst mulig via ”Søg stillingen” nedenfor.
Ansøgninger behandles løbende. Forventet opstart 15/8 eller 1/9-2022. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef hos JKS Anette Aarup Skyttegaard på T: 61630700.
Om GPV International A/S:
GPV blev grundlagt i Danmark i 1961 og er i dag en af Europas førende elektronikproducenter. GPV er en kundedrevet EMS-partner (Electronics Manufacturing Services) med løsninger indenfor elektronik, kabeltræer, mekanik og box-build til kunder i hele verden inden for high mix/low-medium volumenproduktion. GPV har hovedkontor i Danmark og produktionsfaciliteter i Danmark, Schweiz, Tyskland, Østrig, Slovakiet, Sri Lanka, Thailand og Mexico. GPV har en årlig omsætning på ca. 3.2 mia. kroner og beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere. GPV har siden 2016 været ejet af det danske industrikonglomerat Schouw & Co.
Information om jobbet
Anette Aarup Skyttegaard
Afdelingschef
T: +45 96 75 07 52
M: +45 61 63 07 00