Regnskabschef søges til Dava Foods A/S i Hadsund

Brænder du for ledelse, udvikling, og har du godt styr på dit regnskabsmæssige håndværk? Så er det dig, vi søger!

Arbejdssted:
Hadsund
Oprettet:
27.02.23
Udløber:
25.04.23
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Revisions-, bank- og finansarbejde

Revisions-, bank- og finansarbejde

Regnskabschef søges til Dava Foods A/S i Hadsund

Brænder du for ledelse, udvikling, og har du godt styr på dit regnskabsmæssige håndværk? Så er det dig, vi søger!

Til nyoprettet stilling søger vi en regnskabschef, der vil stå i spidsen for vores i forvejen meget kompetente team i afdelingen.

Med reference til virksomhedens CFO kommer du til at være ansvarlig for virksomhedens regnskabsafdeling. I afdelingen får du hjælp af en Controller og to regnskabsassistenter, som du i tæt samarbejde med, skal sikre høj kvalitet i den daglige drift af virksomhedens økonomi. Dine opgaver spænder vidt fra bogføring til controlling og rapportering, og vigtigst af alt – være daglig sparringspartner og leder for medarbejderne i afdelingen, så I sammen kan levere den bedste kvalitet. Desuden vil du være ansvarlig for løbende at udvikle arbejdsgange og systemer i afdelingen og derved have rig mulighed for at præge afdelingens processer og udvikling af disse.

Dine opgaver er blandt andet:

  • Kvalitetssikring af regnskab og bogholderi
  • Udvikling, ledelse og sparring af afdelingens medarbejdere
  • At aflægge månedsregnskaber for koncernens danske selskaber samt bistå kolleger i koncernens norske selskab i forbindelse med regnskabsaflæggelsen
  • At sikre styrings- og udviklingsværktøjer
  • Dialog om regnskab og økonomi med den øvrige ledelse, herunder afrapportering af regnskabsmæssige nøgletal og øvrig relevant information
  • Årsregnskab i samarbejde med revisionen
  • Optimering og udvikling af systemer og processer
  • Sikre overholdelse af deadlines internt i organisationen såvel som til offentlige myndigheder
  • Budgettering og likviditetsstyring

Det er vigtigt, at du som person trives med at være hands-on og har lysten til at tage del i de daglige opgaver. Du brænder for at udvikle både medarbejdere og processer.

Du kommer med en baggrund fra en lignende stilling som Controller eller regnskabschef i en produktionsvirksomhed, der gør, at du kender til de arbejdsgange og udfordringer, der kan være netop i disse type virksomheder. Du har gode lederevner og er god til at kommunikere og sætter en ære i at leve op til de forventninger og det ansvar, du får tildelt. Koncernen anvender Navision, hvorfor det vil være en fordel, at du har erfaring i dette.

Din profil

Du har en naturlig gennemslagskraft og vægter en ledelsesstil, hvor anerkendelse og ordentlighed er nøgleord. Du er god til at motivere dine medarbejdere, er nærværende, og du har et godt humør og en god portion humor. Din personlighed, faglighed og dit drive er altafgørende, og det er vigtigt, at du formår at håndtere forandringer og uforudsete ting i din hverdag. Du besidder en analytisk tilgang til dit arbejde, hvor du tilgår dine arbejdsopgaver med struktur og fokus på detaljerne. Du er selvstændig, proaktiv og påtager dig det ansvar, som udmønter sig i konkrete beslutninger og handlinger. Som person vægter du høj trivsel og godt arbejdsmiljø – og brænder for at skabe de helt rigtige rammer både fagligt og personligt for dine medarbejdere.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder en spændende stilling med masser af muligheder for at sætte dit eget præg på strukturen. Du bliver en del af en virksomhed med højt til loftet og en flad organisation, hvor alle arbejder sammen på tværs af organisationen. Vi vægter en arbejdsplads med ordnede forhold, god omgangstone og uformelt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder en løn, som modsvarer dine kvalifikationer, herunder pensionsordning og sundhedssikring.

Ansøgning og kontakt

Career varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag her.

Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne-Marie Hviid Ekstrøm på +45 30 85 12 94.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Hadsund
Oprettet:
27.02.23
Udløber:
25.04.23
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Revisions-, bank- og finansarbejde
Dava Food
Om virksomheden

DAVA Foods er en international fødevarevirksomhed, som leverer æg, pasteuriserede æggeprodukter og plantebaserede produkter til både detail og foodservice. Vi har kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Estland, og vi er omkring 300 medarbejdere på koncernniveau.

Vi er en innovativ virksomhed i vækst med store ambitioner for fremtiden. Vi skal levere morgendagens klimavenlige produkter, og vi skal lave nye spændende produkter til det flexitariske og vegetariske kundesegment.

Har du spørgsmål?
Chefkonsulent:
Anne-Marie Hviid Ekstrøm

Udløber: 25.04.23

Søg jobbet