Salgsorienteret indlejningskonsulent søges til DanCenter i Blåvand

Har du erfaring med opsøgende salg og et godt kendskab til sommerhusområderne omkring Blåvand? Er du selvkørende, dynamisk, nytænkende og god til at skabe relationer via troværdighed? Så er det dig, vi søger til denne spændende stilling som indlejningskonsulent.

Arbejdssted:
Blåvand
Oprettet:
14.09.22
Udløber:
17.10.22
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Rejser og turisme

Rejser og turisme

Salgsorienteret indlejningskonsulent søges til DanCenter i Blåvand

Har du erfaring med opsøgende salg og et godt kendskab til sommerhusområderne omkring Blåvand? Er du selvkørende, dynamisk, nytænkende og god til at skabe relationer via troværdighed? Så er det dig, vi søger til denne spændende stilling som indlejningskonsulent.

Som indlejningskonsulent bliver du virksomhedens ansigt udadtil i lokalområdet. Du vil være 1 af 3 personer som indlejrer huse i lokalområdet. Og det forventes at du kan skabe udvikling af DanCenters portefølje af sommerhusejere med fokus på altid at skabe værdi for sommerhusejerne.   

Jobbet  

Dine opgaver bliver at lave formidlingsaftaler med feriehus-/sommerhusejere ved den attraktive Vestkyst. Du skal målbevidst arbejde på at udvikle DanCenters position på markedet, øge markedsandele samt skabe en sund og stærk forretning for både sommerhusejerne og DanCenter.   

Mere specifikt vil dine opgaver være:  

  • Opsøgende salgsarbejde, herunder kontakt til sommerhusejere, ejendomsmæglere, byggefirmaer, grundejerforeninger og øvrige relevante samarbejdspartnere i lokalområdet
  • Forøge porteføljen af sommerhusejere og vedligeholde igennem kundemøder og telefonsalg
  • Vedligeholde emnebaser, kontaktoplysninger m.v.
  • Udarbejde handlingsplan for indlejningsindsatser i området.
  • Arrangere og afholde arrangementer med sommerhusejere og samarbejdspartnere samt sikre synlighed i lokalområdet
  • Sikre lønsomhed og resultater i dine aftaler  

Om dig  

Du har erfaring med opsøgende salgsarbejde og har et godt lokalkendskab. Du kan have flere indgangsvinkler til stillingen. Brancheerfaring er ikke påkrævet, men en fordel. Du er derudover god til at etablere kunderelationer og er selvkørende samt drevet af at skabe solide resultater - og du lader dig ikke slå ud af at blive afvist.   

Som person er du åben, ansvarsbevidst, tillidsvækkende og troværdig med gode samarbejdsevner. Du har gode kommunikative evner, masser af energi og er vant til at arbejde i et højt tempo. Du trives med at arbejde selvstændigt og med opsøgende salg som din primære arbejdsopgave.   

Derudover forventer vi, at du:  

  • Har en salgsprofil og den personlige gennemslagskraft til at skabe salgssucces  
  • Er god til at tale med forskellige typer af mennesker  
  • Er god til at kommunikere og sætte dig ind i kundernes behov  
  • Er erfaren bruger af Office-pakken    

Vi tilbyder  

DanCenter tilbyder en stilling, hvor du har stor frihed til selv at planlægge din hverdag. Du skal forvente at møder med sommerhusejere kan foregå i aftentimerne og weekenden. Du bliver en del af en dynamisk virksomhed i vækst, og vil indgå i et stærkt og kompetent team bestående af et lokalkontor med personale, samt en ejerrådgiver. Du får en god introduktion til sommerhusudlejningsbranchen inden du sendes ud på egen hånd. Du må forvente kørsel i egen bil med betaling efter statens takster. Der stilles bærbar computer og telefon til rådighed. 

Ansøgningsfrist  

Er du interesseret i denne spændende stilling hos DanCenter i Blåvand? Så send os dit CV og ansøgning ved at klikke på knappen nedenfor. Ansøgningerne behandles løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
På grund af persondataforordningen modtager vi ikke ansøgning og CV på mail. Vi indkalder løbende relevante kandidater, og opfordrer derfor interesserede kandidater til at søge snarest muligt.
Career varetager rekrutteringsprocessen, og har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte chefkonsulent Jan Hoffmann på tlf. 3085 1325

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Blåvand
Oprettet:
14.09.22
Udløber:
17.10.22
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Rejser og turisme
DanCenter
Om virksomheden

DanCenter er en af de største formidlere af ferieboliger i Danmark og har udlejningsaftaler med ca. 10.000 sommerhusejere i hele Skandinavien. DanCenter er en del af den internationale koncern OYO Vacation Homes, som udlejer sommerhuse i hele Europa. Yderligere er Danland og Admiral Strand også en del af virksomheden. DanCenter har udlejning af sommerhuse i Danmark, Norge, Sverige samt Tyskland. Hovedkontoret ligger i København, og der er yderligere 28 lokale kontorer i Danmark og kontorer i Norge, Sverige og Tyskland. Dancenter har et lokalt kontor i Henne Strand. Du kan læse mere, på DanCenters hjemmeside: www.dancenter.dk

Har du spørgsmål?
Chefkonsulent:
Jan Hoffmann

Udløber: 17.10.22

Søg jobbet