Vestjydsk Dental i Holstebro søger en bogholder til fast job
Kan du se dig selv være en del af en voksende virksomhed, som er førende leverandør indenfor udstyr til tandlæger i Norden? Har du lyst til at arbejde med kreditor- og debitorbogholderi, og trives du i en hverdag med alsidige administrative opgaver? Så er dette job en mulighed for dig.
Vestjydsk Dental er en virksomhed i vækst og rummer lige nu 20 ansatte i Danmark og 190 i Norden. De mangler nu i deres team en ny medarbejder, som er uddannet bogholder og kan arbejde med flere administrative opgaver.
Om jobbet
Du vil have en stor berøringsflade indenfor de administrative opgaver, og du vil også have stor indflydelse på din hverdag og arbejdsgang.
Din primære arbejdsopgave vil være indenfor kreditor- og debitor bogholderi, herunder:
- Bogføring
- Fakturering og kreditering
- Betaling af regninger og registrering af udgiftsbilag
- Vareoprettelser
- Prisjusteringer
Faglige kompetencer
Der bliver lige nu brugt en ældre udgave af C5 som økonomiprogram, og det vil være en stor fordel at kunne mestre dette program. Der vil om 1-2 år komme et nyt økonomisystem, som skal bygges op, og her kommer man til at være en stor del af opbyggelsen.
Du skal derudover kunne varetage følgende opgave:
- Besvare kunder på telefon og mail
- Oprette serviceopgaver
- Varemodtagelse og forsendelse
- Andet forefaldende kontorarbejde
Personlige kompetencer
Du skal være tilpas med at have mange bolde i luften og have et bredt ansvarområde.
Vi ser også gerne at du:
- Er klar på at være en del af et team, som hjælper hinanden
- Bringer god og positiv energi til arbejdspladsen og som kollega
- Er ambitiøs og ansvarlig omkring dit arbejde
- Deltager med god omgangstone blandt kunder og kollegaer
- Er kreativ og har lyst til at dele dine ideer
Værd at vide
- Du vil have din arbejdsgang på et mindre kontor i Mejrup
- Du vil sidde sammen med et mindre team, som du kommer til at arbejde fast sammen med.
- Virksomheden har bonus, sundheds- og pensionsordning
Ansøgning
Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende din ansøgning samt CV via ”Søg stillingen” nedenfor.
Grundet privatlivspolitikken modtager vi ikke CV’er på mail. Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat snarest.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Randi Sandfeld hos JKS Holstebro på tlf. 96 10 51 34.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Information om jobbet
Randi Sandfeld
Afdelingschef
T: +45 96 10 51 34
M: +45 61 63 07 68