Dygtig Electrial Engineer/El - konstruktør søges til Sekura Cabins A/S, Randers

Du bliver en del af vores i forvejen kompetente team af konstruktører, hvoraf du vil få opgaver inden for det el-tekniske område.

Arbejdssted:
Randers
Oprettet:
10.11.22
Udløber:
23.12.22
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Tværgående ingeniørarbejde

Tværgående ingeniørarbejde

Dygtig Electrial Engineer/El - konstruktør søges til Sekura Cabins A/S, Randers

Du bliver en del af vores i forvejen kompetente team af konstruktører, hvoraf du vil få opgaver inden for det el-tekniske område.

Om Jobbet:

I tæt samarbejde med udviklings- og salgsafdelingen bliver du en vigtig spiller i forhold til både nyudvikling og ændringer af vores produkter, samt support og vedligehold af produkter i vores produktion. Som el-konstruktør bliver du involveret i hele produktets livscyklus fra design og produktion, til at det er fuldt funktionsdygtigt ude hos vores kunder.

Der vil forekomme omkring 15-20 rejsedage/årligt.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:

  • Tæt samarbejde med vores kunder omkring udvikling af det elektriske system i deres produkter
  • Vedligehold af udstyr til elektriske teststande
  • Design og konstruktion af styringer
  • Teknisk support til både produktion, leverandører og kunder
  • Indgå i projektteams og bidrage med din el-tekniske viden i projekterne
  • Finde nye/fremtidens el- løsninger for anvendelse i vores kabiner
  • Fejlfinding og fejlretning på producerede kabiner (back-up)

Hvem er du:

Du kommer med en relevant el-teknisk baggrund som eks. tekniker, elinstallatør, konstruktør eller ingeniør og besidder gerne nogle års erfaring inden for udvikling og el-konstruktion. Det vil være et stort plus, hvis du kommer med erfaring fra en maskinproducerende virksomhed, som arbejder med kundespecifikke løsninger. Du brænder for at være en del af en afdeling, hvor høj faglighed og sparring er en fast del af hverdagen. Du trives med tæt kundekontakt og en stor international kontaktflade, hvor du evner at kommunikere på alle niveauer.

Din faglighed og passion inden for det el-tekniske område med fokus på udvikling er stor, og dette smitter af på resten af organisationen. Du ser det som et stort plus at få muligheden for at være tæt på produktionen og forretningen og dermed tage ansvar og ejerskab for opgaven/produktet hele vejen.

Du er erfaren inden for CAD-programmet CREO og gerne programmet Piping and Cabling – men ikke et krav. Og du behersker engelsk i skrift og tale.

Som person trives du i en travl hverdag, hvor fokus er på kvalitet og tilfredse kunder. Du er faglig ambitiøs og arbejder struktureret og systematisk. Du har en positiv personlighed og vægter højt at være en del af en organisation, hvor kulturen er åben og ærlig, og hvor trivsel og gode kollegaer er altafgørende.

Sekura Cabins A/S tilbyder:

En spændende og udfordrende stilling med høje frihedsgrader i en virksomhed, der har fokus på udvikling, vækst og medarbejdertrivsel. Du bliver en del af en virksomhedskultur med høj faglighed og dedikerede medarbejdere, som alle udviser stor passion for netop dét, vi laver. På trods af næsten 200 medarbejdere er vi en virksomhed med en flad organisation, hvor medindflydelse og ansvar prioriteres.

Du tilbydes en løn, der svarer til dine kvalifikationer og jobbets krav samt pension og sundhedsordning. 

Vi ser frem til at høre fra dig

Career – a part of JKS varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag nedenfor. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne-Marie Hviid Ekstrøm på +45 30 85 12 94.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Randers
Oprettet:
10.11.22
Udløber:
23.12.22
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Tværgående ingeniørarbejde
Sekura Cabins A/S
Om virksomheden
Sekura Cabins A/S i Randers designer, udvikler og producerer kabiner på OEM-basis til entreprenør- og industrikøretøjer, hvor ca. 99 % af produktionen går til eksport. Sekura Cabins A/S, der er i fortsat vækst, er ejet af et konsortium bestående af de hollandske investeringsfirmaer Foreman Capital og Standard Investment. Fabrikken har både design, udvikling og produktion i Randers, hvor der er ca. 200 beskæftigede. Læs mere på www.sekura.dk
Har du spørgsmål?
Chefkonsulent:
Anne-Marie Hviid Ekstrøm

Udløber: 23.12.22

Søg jobbet