Skal du med på holdet når Dematic sætter gang i driften af et helt nyt højteknologisk fuldautomatisk logistikanlæg for Rema 1000? Er du teknikeren der drives af at servicere den nyeste teknologi på markedet? Og har du motivationen til at være en del af et moderne og ambitiøst projekt? Så læs mere her!
Skal du med på holdet når Dematic sætter gang i driften af et helt nyt højteknologisk fuldautomatisk logistikanlæg for Rema 1000? Er du teknikeren der drives af at servicere den nyeste teknologi på markedet? Og har du motivationen til at være en del af et moderne og ambitiøst projekt? Så læs mere her!
Dematic er en ledende global leverandør af automatiserede logistikløsninger og står i år klar med et splinternyt og højteknologisk fuldautomatisk logistikanlæg til Rema 1000 i Horsens.
Lageret står klar i foråret 2023 og vil bestå af et automatisk højlager for paller, et fuldautomatisk kollilager, semiautomatiske og fuldautomatiske palleteringsstationer, samt et automatiseret plukkesystem for 1/4-paller. Dematic leverer alt dette samt et nyt omfattende multi-site warehouse management system (WMS), der til dels vil optimere driften i det nye lager men også koordinere aktiviteter mellem det nye og eksisterende lager. Til at sikre driften søger vi til en start fire teknikere, hvis primære opgaver er servicering, fejlfinding og reparation af logistikanlægget.
Dine arbejdsopgaver bliver:
Dine arbejdstider er som udgangspunkt skiftehold ved et 4 ugers rul, og ser ud som følgende. Uge 1: daghold man – fre kl. 7-15 samt 2x 12 timer i weekenden. Uge 2: fri hele ugen. Uge 3: aftenhold (5 dags uge) man – tors kl. 14:50-22:10 samt fre kl. 14:20-21:40. Uge 4: nathold (4 dags uge) søn – tirs kl. 22:00-07:10 samt ons kl. 22:00 – 06:30.
Den ideelle kandidat opfylder nedenstående:
Som person er du robust, forandringsvillig og kan arbejde struktureret – også under pres. For at kunne skabe succes i denne stilling skal du være serviceorienteret og besidde den rette tekniske erfaring og indstilling.
Du står stærkt, hvis du har en baggrund som automatikmekaniker, automatiktekniker, industrielektriker eller tilsvarende, og du har erfaring med automatiske anlæg.
Vi tilbyder:
Som tekniker hos Dematic bliver du en del af et splinternyt og højteknologisk setup, hvor du får en vigtig rolle mht. at skabe succes for alle parter. Du bliver løbende uddannet og trænet såvel personligt som fagligt, og der tilbydes efteruddannelse af både dig og dine kollegaer. Derudover indtræder du i en fleksibelt indstillet global organisation og en branche, som er i rivende udvikling.
Du får en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer med sundhedsforsikring, pensionsordning og personalegoder.
Sådan søger du stillingen
Career varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via knappen ”Søg jobbet”.
Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Nicolaj Kamstrup Tornbo, på tlf. +45 30 85 13 24.
Dematic er globalt og lokalt markedsførende indenfor innovative logistiske automatiseringssystemer og -løsninger. Dematics produkter og services spænder fra individuelle produkter og systemer til komplette og nøglefærdige løsninger. Virksomheden beskæftiger over 6.000 dygtige fagfolk på flere lokationer globalt, og har virksomheder i alle størrelser og på forskellige markeder som kunde.