Gør en forskel som projektleder i spildevandsafdelingen hos Vestforsyning A/S

Har du kendskab til spildevandsteknik, og vil du være med til at planlægge, projektere og udføre projekter inden for området?

Arbejdssted:
Holstebro
Oprettet:
02.02.24
Udløber:
05.03.24
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Energi, kemi og miljø

Energi, kemi og miljø

Gør en forskel som projektleder i spildevandsafdelingen hos Vestforsyning A/S

Har du kendskab til spildevandsteknik, og vil du være med til at planlægge, projektere og udføre projekter inden for området?

På vegne af Vestforsyning A/S i Holstebro søger Career | a jks company netop nu projektleder til deres spildevandsafdeling. I samarbejde med dine kollegaer i afdelingen bliver dine fornemmeste opgaver blandt andet at planlægge, projektere og udføre separerings-, sanerings- og byggemodningsopgaver.

Din hverdag vil byde på en bred vifte af spændende og udfordrende ansvarsområder i et multiforsyningsselskab.

Om stillingen
Stillingen som projektleder er nyoprettet, og dine primære opgaver bliver, at:

  • Planlægge, projektere og udføre separerings-, sanerings- og byggemodningsopgaver samt kloakering i åbent land og sommerhusområder, herunder udbud og kontrahering med entreprenører, udførelse af tilsyn, budgetlægning og budgetopfølgning
  • Planlægge projekter i samråd med afdelingslederen, så prioriteringer, juridiske spørgsmål mv. er afstemt inden projektet igangsættes, ligesom afdelingslederen løbende skal holdes orienteret vedr. igangværende projekter
  • Være ansvarlig for udarbejdelse og vedligeholdelse af standard udbudsmateriale for spildevand
  • Være ansvarlig for udarbejdelse og vedligeholdelse af projekthåndbog for spildevand
  • Varetage kontakt til kunder, samarbejdspartnere og myndigheder, og foretage løbende sagsbehandling

I stillingen vil du få god mulighed for at præge stillingens indhold, ligesom der vil være løbende opkvalificering gennem deltagelse på relevante konferencer, seminarer og kurser.

Om dig
Du har gerne kendskab til spildevandsteknik og har et par års erfaring med projektledelse. Det er naturligt for dig at styre og følge projekter til dørs. Du har en passion for grønne initiativer og er klar til at navigere gennem kompleksiteten i spildevandslovgivningen.

Du har en positiv omgangstone, er en god holdspiller og er i stand til at samarbejde på tværs af afdelinger.

Stærkt og videnstungt team
Du bliver en del af et stærkt, sammentømret og videnstungt team, hvor alle har stort engagement for det, de arbejder med. Teamet står klar til at tage imod dig og ser frem til at samarbejde om at nå de kommende fælles mål og projekter.

Vestforsyning lægger stor vægt på at være en organisation, hvor der er kort fra tanke til handling.

Du kan se frem til et job med:

  • Gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling
  • Løbende uddannelse og opdatering med relevante kurser
  • Indbydende kantineordning samt frisk frugt og kaffe
  • Lønpakke med pensionsordning og sundhedsforsikring
  • En aktiv personaleforening

Er du Vestforsynings kommende projektleder?
Hvis det lyder til at være noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og dit CV. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og tager stillingen ned, så snart den er besat.

Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Steen Steensgaard Andersen, på telefon 61 630 711.

Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet persondataforordningen.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Holstebro
Oprettet:
02.02.24
Udløber:
05.03.24
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Energi, kemi og miljø
Vestforsyning
Om virksomheden

Vestforsyning er et multiforsyningsselskab med kerneopgaver indenfor el, belysning, vand, varme og spildevand.

Grøn energi fylder også en stor del i virksomheden, og sammen med Struer Kommune drives Maabjerg Energy Center, bestående af et biogasanlæg og et forbrændingsanlæg.

Vestforsyning har hovedsæde i Holstebro og holder til i udviklingsparken NUPARK sammen med over 90 andre virksomheder.

Har du spørgsmål?
Chefkonsulent:
Steen Steensgaard Andersen

Udløber: 05.03.24

Søg jobbet