Indkøber søges til Kohberg Bakery Group i Bolderslev

Befinder du dig godt i et selvstændigt lille team, hvor der sættes stor pris på din proaktivitet og løsningsorientering? Trives du med en kombination af daglige driftsopgaver og periodevise udviklingsprojekter? Så læs endelig videre…

Arbejdssted:
Bolderslev
Oprettet:
01.11.22
Udløber:
01.12.22
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Salgs- og indkøbsarbejde

Salgs- og indkøbsarbejde

Indkøber søges til Kohberg Bakery Group i Bolderslev

Befinder du dig godt i et selvstændigt lille team, hvor der sættes stor pris på din proaktivitet og løsningsorientering? Trives du med en kombination af daglige driftsopgaver og periodevise udviklingsprojekter? Så læs endelig videre…

Kohberg Bakery Group søger en Indkøber til teamet i Bolderslev. Indkøbsfunktionen servicerer udover hovedkontoret også H.C. Andersen Bagergården i Haderslev og bageriet i Taastrup.

Om stillingen 

Som indkøber hos Kohberg, bliver du del af et mindre team, hvor du i tæt samarbejde med dine kollegaer er med til at sikre, at vi altid har de rigtige varer på de rigtige tidspunkter i vores bagerier. Du får ansvar for udvalgte indkøbsrelaterede drifts- og disponeringsopgaver, primært inden for råvarer og emballage. Derudover vil du helt naturligt deltage i optimeringsprojekter og være med til at få dem i mål.

Der er tale om en rolle med opgaver, hvor du vil få et tæt samarbejde med de strategiske indkøbere, de øvrige afdelinger i Kohberg og selvfølgelig med eksisterende og nye leverandører og samarbejdspartnere.

Tonen i teamet er uformel, humoristisk og åben. Vores fokus er altid at finde de bedste løsninger for Kohberg som helhed.

Du vil referere direkte til Indkøbsdirektøren. 

 

Arbejdsområder

  • Disponering af råvarer og emballager, samt daglig kommunikation med interne eksterne samarbejdspartnere
  • Indhente og vedligeholde leverandøroplysninger, dokumentation og priser
  • Beregne forecast til leverandører
  • Deltage aktivt i eksisterende og nye projekter, med henblik på at optimere indkøbsprocessen
  • Eksekvere på besluttede projekter/forbedringstiltag
  • Løse ”her og nu” udfordringer, i tæt samarbejde med de strategiske indkøbere, leverandørerne og øvrige afdelinger i Kohberg

 

Om dig 

Din uddannelse er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du har et par års erfaring fra en lignende stilling, gerne fra fødevareproduktion eller en relateret branche. Det er en absolut fordel, at du har erfaring med leverandørkontakt, driftsmæssige opgaver og optimeringsprojekter.

Vi forudsætter et godt kendskab til Office-pakken, og et solidt kendskab til ERP-systemer. Erfaring med M3, SAP eller lignende er en fordel.

Som person har du følgende egenskaber:

  • Systematisk, analytisk og struktureret
  • Er skarp til at planlægge og prioritere i forhold til deadlines, og er en sikker afslutter
  • Proaktiv, selvstændig, har overblik og sans for detaljen
  • Empatisk med gode samarbejdsevner
  • Et positivt livssyn og et godt humør
  • Engelsk på forretningsniveau

 

Kohberg Bakery Group tilbyder 

En spændende stilling i en virksomhed med succes og høje ambitioner til den videre vækst. Du får mulighed for at kombinere faste arbejdsopgaver med videreudvikling af den digitale rejse i indkøb.

Mulighed for personlig og faglig udvikling i en virksomhed, hvor de grundlæggende værdier er Passion, Ansvarlighed, Nærvær, Teamspirit og Forandringsparathed.

Løn efter kvalifikationer med en attraktiv pensions- og sundhedsforsikring.

 

Ansøgning

JKS er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning og CV gennem ”søg stillingen”. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.

Vi modtager ikke CV og ansøgning via mail. Ansættelsestidspunkt gerne snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Heidi Schmidt Degermann på tlf. + 45 61 63 07 76.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Bolderslev
Oprettet:
01.11.22
Udløber:
01.12.22
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Salgs- og indkøbsarbejde
Kohberg Bakery Group
Om virksomheden

Kohberg Bakery Group A/S er det største danskejede bageri og bager alle typer af friske brød og frostvarer. Bageriet leverer brød til alle døgnets måltider, uanset om der er brød på morgenbordet, i madpakken, til middag eller natmad. Med sloganet ”Vi er bagere” sætter bageriet ikke kun fokus på de 80 uddannede bagere, men på hele virksomhedens passion for brød - uanset hvilken funktion de varetager, har Kohbergs medarbejdere et hjerte, der banker for godt brød og fødevarer, og alle har deres vigtige andel i, at bageriet leverer kvalitetsbrød. Der er en stolthedsfølelse og generelt en høj anciennitet blandt de mere end 400 medarbejdere fordelt på tre bagerier i Danmark (Bolderslev, Taastrup og H.C. Andersen Bagergården i Haderslev). Kerneværdierne er passion, nærvær, ansvarlighed, teamorientering og forandringsparathed. Kulturen i virksomheden er jordnær, og der bliver lyttet til kunderne. Nye brødtyper og koncepter udvikles kontinuerligt med stort fokus på kvalitet gennem hele værdikæden. Kohberg Bakery Group omsætter for ca. 800 mio. kr. årligt. Læs mere på www.kohberg.dk

Har du spørgsmål?
Regionschef:
Heidi Schmidt Degermann

Udløber: 01.12.22

Søg jobbet