Information om jobbet
Eva Nestler
Chefkonsulent
T:
M: +45 30 85 13 11
Kabelmontører til NKT i Brøndby
Har du hænderne rigtigt skruet på? Er du fleksibel, og har du en positiv indstilling? Har du lyst til at være en del af vores professionelle og kompetente montørstab? Så har du muligheden her!
NKT er en af verdens førende leverandører af kabler til energisektoren. Vi udvikler, producerer og sælger kabler af høj kvalitet. Med tilbehør og løsninger til el-nettet, byggesektoren og jernbanevirksomhederne tilbyder vi kreative, højteknologiske, bæredygtige produkter og tjenester til vores kunder.
I vores Installationsafdeling arbejder vi typisk med mellem- og højspændingskabler, som er 30-525 kV. Vi er en serviceafdeling, og vores opgaver spænder fra øjeblikkelig udrykning til reparation af kabelnedbrud et sted i København, til årelange installationsprojekter med montage af land- og søkabler – verden over. Derudover er der en kontinuerlig træning og uddannelse, som forbereder til både små og store montageopgaver.
Om jobbet
Du vil indgå i NKT’s montørstab, som på verdensplan er ca. 120 medarbejdere. I Danmark er vi pt. 14 medarbejdere, og vi har brug for flere nye kolleger.
Vi arbejder professionelt ud fra følgende:
- Sikkerheden i orden
- Kunden i centrum
- Høj fleksibilitet og stor faglig viden
Antallet af rejsedage varierer meget. Afhængigt af vores tilgængelige opgaver og projekter kan det spænde fra nogle få dage og i enkelte tilfælde helt op til 200 dage på et år. Vi er der, hvor opgaven kommer. Vi har vagttelefon, som serviceres af erfarne montører. I de perioder, hvor du arbejder ud fra København, udføres også vedligeholdelse af vores udstyr samt planlægning og forberedelse af kommende jobs.
Om dig
Vi leder efter dig, der gerne vil have en grundlæggende uddannelse og erfaring inden for kabel- og el-teknik. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra eksempelvis maskinarbejde, klejnsmed, entreprenørarbejde eller andre tekniske fag, men uanset vil vi træne dig inden for vores håndværk. Grund- og videreuddannelse koordineres generelt, så det passer ind imellem diverse service jobs.
Du skal have hænderne skruet rigtigt på, og du må forvente, at arbejdstøjet ikke altid er rent efter dagens indsats. Vi ønsker endvidere, at du er en fleksibel person, der er parat til at rejse på job – indimellem med kort varsel. Sikkerheden skal prioriteres af dig. Det gør vi!
Verden er vores arbejdsplads
Det internationale arbejde omfatter en del samarbejde med andre kulturer og sprog, så det er nødvendigt at have et åbent og fleksibelt sind. Arbejdet kræver desuden engagement, stor nøjagtighed og evnen til at arbejde både selvstændigt og i hold.
Du skal have et vist kendskab til PC og smartphone, da disse benyttes som værktøj til at kommunikere, indsende arbejdstider, lave rejseregnskab mm.
Du bør kunne begå dig på basalt engelsk, og kan du ydermere tysk, er det en fordel.
Da arbejdet kan være fysisk krævende, vil en god grundform hjælpe dig i det daglige arbejde. Det er dog ikke et krav.
Tiltrædelse
Hurtigst muligt
Arbejdssted
Priorparken 560, 2605 Brøndby / På forskellige sites rundt om i Danmark, Europa og resten af verden.
Ansøgning og kontakt
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for NKT, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag hurtigst muligt via Søg stillingen nedenfor. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. Søg hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Eva Nestler på tlf. +45 3085 1311. Første samtale vil blive afholdt hos JKS.
Om NKT
NKT er en af kabelindustriens pionerer og har været det siden 1891, og i dag er vi stadig på forkant med at efterkomme verdens stadig voksende efterspørgsel efter energi. Det er vi med baggrund i vores uforlignelige ekspertise inden for transport af energi og omkostningseffektiv produktion på det højest tekniske niveau og med regeneration af miljøet for øje. Vi kombinerer den globale og lokale tankegang med fokus på partnerskaber, og vi tror på, at vi gennem samarbejde kan forme fremtiden og udleve vores passion: to bring power to life.
NKT er en anerkendt, global udbyder af nøglefærdige AC/DC kabelløsninger med hovedkvarter i Danmark. Vi har cirka 3.400 medarbejdere og realiserede i 2017 en omsætning i markedspriser svarende til ca. EUR 1 mia. i std. Metalpriser. NKT er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.
Læs mere på www.nkt.com