Shipping coordinator søges til Kohberg Bakery Group A/S i Haderslev

Er du en af de servicemindede ildsjæle med shippingbaggrund? Er du rutineret i at håndtere transport- og logistikflow? Brænder du for teamindsatsen og følger du opgaverne til dørs? Så hører vi meget gerne fra dig snarest.

Arbejdssted:
Haderslev
Oprettet:
15.09.22
Udløber:
15.10.22
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Fragt- og shippingarbejde

Fragt- og shippingarbejde

Shipping coordinator søges til Kohberg Bakery Group A/S i Haderslev

Er du en af de servicemindede ildsjæle med shippingbaggrund? Er du rutineret i at håndtere transport- og logistikflow? Brænder du for teamindsatsen og følger du opgaverne til dørs? Så hører vi meget gerne fra dig snarest.

Kohberg Bakery Group A/S er fortsat inde i en positiv udvikling med øget aktivitet, og til Eksportteamet søger vi en effektiv og serviceminded koordinator.


Om jobbet
Som Shipping Coordinator kommer du til at arbejde med en bred portefølje af opgaver og med mange forskellige kontakter. Du vil stå for at koordinere forsendelserne til vores eksportmarkeder og vil dermed dagligt være i kontakt med mange interne og eksterne samarbejdspartnere i ind- og udland.

Du vil overordnet koordinere det daglige transport- og logistikflow med bil, skib, luftfragt, kurer og post. Det kan være transport af både færdigvarer og nye produkter, og drejer sig typisk om varer til EU, EØS og tredjelande. Opfølgning på ordrer, varelager og planlægning af produktion samt selve opfølgningen på transport hos speditører og vognmænd vil naturligt ligge inden for dit ansvarsområde.

Jobbet indebærer også indhentning af tilbud, forhandling og udarbejdelse af transportaftaler og – kontrakter. Dertil kommer håndtering og indhentning af den krævede dokumentation og de nødvendige tilladelser. Generelt vil det være en naturlig del af din hverdag at skulle følge op og koordinere mellem kunde, sælger, ordrekontor og transportør. Derudover står fakturering og månedsafslutning på transport på din to-do-liste.

Du vil derudover stå for opdatering og løbende forbedring af processer samt deltage i audits. Alt i alt betyder det, at du vil få en stor berøringsflade internt med eksport- og produktchefer, produktudvikling, kundeservice, produktion, planlægning, varesikring og kvalitet og ikke mindst frostlagerne i Haderslev og Bolderslev.

Du bliver del af Eksportteamet med fire kollegaer, der til dagligt sidder i Haderslev, men én dag om ugen må du forvente at være i Bolderslev.

Du vil referere til Eksportchefen. 


Om dig
Du har minimum et par års erfaring inden for shipping/spedition og gerne med eksportopgaver og kundebetjening. Du er en ildsjæl med et højt serviceniveau, som vil blive en vigtig brik i samspillet om at få produkter leveret til tiden til vores kunder.

Du kommunikerer ubesværet både mundtligt og skriftligt på dansk, tysk og engelsk og du trives med at opsøge viden eksternt og internt. Vi har en forventning om, at du motiveres af et højt aktivitetsniveau og kan bevare overblikket samtidig med at du har øje for detaljen.

Dine kolleger oplever dig som en udadvendt og positiv kollega, der forstår vigtigheden af at arbejde som et team. Du er energisk og engageret og opsat på at se resultater af din indsats. Du forstår samtidig at prioritere dine indsatser.

Derudover har du:

  • Erfaring med udarbejdelse af eksportdokumenter
  • Forståelse af Incoterms og relevante myndighedscertifikater
  • Kendskab til ERP-systemer – gerne M3
  • Et solidt kendskab til Microsoft Office-pakken
  • Gerne kendskab til FMCG
  • Kommerciel tankegang
  • En systematisk og struktureret måde at arbejde på
  • En hands-on tilgang til opgaverne


Du tilbydes
Muligheden for en personlig og faglig udvikling hos Kohberg, hvor de grundlæggende værdier er passion, nærvær, teamorientering og forandringsparathed.


Ansøgning
Career er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.

Vi modtager ikke CV og ansøgning via mail.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Heidi Schmidt Degermann på tlf. +45 61 63 07 76. 

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Haderslev
Oprettet:
15.09.22
Udløber:
15.10.22
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Fragt- og shippingarbejde
Kohberg Bakery Group
Om virksomheden

Kohberg Bakery Group A/S er det største danskejede bageri og bager alle typer af friske brød og frostvarer. Bageriet leverer brød til alle døgnets måltider, uanset om der er brød på morgenbordet, i madpakken, til middag eller natmad. Med sloganet ”Vi er bagere” sætter bageriet ikke kun fokus på de 80 uddannede bagere, men på hele virksomhedens passion for brød - uanset hvilken funktion de varetager, har Kohbergs medarbejdere et hjerte, der banker for godt brød og fødevarer, og alle har deres vigtige andel i, at bageriet leverer kvalitetsbrød. Der er en stolthedsfølelse og generelt en høj anciennitet blandt de mere end 400 medarbejdere fordelt på tre bagerier i Danmark (Bolderslev, Taastrup og H.C. Andersen Bagergården i Haderslev). Kerneværdierne er passion, nærvær, ansvarlighed, teamorientering og forandringsparathed. Kulturen i virksomheden er jordnær, og der bliver lyttet til kunderne. Nye brødtyper og koncepter udvikles kontinuerligt med stort fokus på kvalitet gennem hele værdikæden. Kohberg Bakery Group omsætter for ca. 800 mio. kr. årligt. Læs mere på www.kohberg.dk

Har du spørgsmål?
Regionschef:
Heidi Schmidt Degermann

Udløber: 15.10.22

Søg jobbet