Transportspecialist og logistikassistent til STARK, Aarhus
Har du erfaring inden for logistik med speciale i vej- og søtransport? Trives du med en bred vifte af arbejdsopgaver inden for logistik? Er du skarp i Excel og drevet af en hverdag, hvor to dage ikke er ens, så er det dig, vi søger til vores team i STARK!
MÆRK EFTER. ANSØG. START. VIL DU VÆRE EN AF DEM, DER STÅR BAG HÅNDVÆRKERNE?
Som transport- og logistikspecialist i STARK bliver du en del af Stark Group Import i Aarhus med 4 kolleger. Med reference til transportchef, Per Rimkjær, bliver dine primære arbejdsopgaver følgende:
- Koordinering af diverse transport- og logistikopgaver
- Booking samt koordinering af al transport for sø/vej
- Opfølgning samt afholdelse af driftsmøder med vores 3.pl transportsamarbejdspartnere
- Håndtering af transportforespørgsler- og opgaver
- Bidrage med transportviden både internt og eksternt
- Support på vores nøgletransportsystemer som brugeroprettelser, lettere konfigurationer m.m.
STARK vil være kundernes foretrukne samarbejdspartner
Vi er en virksomhed i konstant udvikling, hvor et godt arbejdsmiljø med medarbejderengagement- og udvikling vægtes højt. I STARK er vi ca. 2.500 medarbejdere, som målrettet betjener håndværkere, virksomheder og private kunder i hele Danmark. Vi sætter en ære i at yde god service internt/eksternt, gode transportløsninger og rådgivning, og vi klarer en travl hverdag med et godt humør – det forventer vi også af dig.
Teamplayer med drive og faglig indsigt
For at få succes i dette job, ser vi gerne, at du har flair for koordinering og udvikling af transportopgaver. Du kommer med et godt kendskab til forskellige transportformer som f.eks. vej eller sø – og gerne med praktisk erfaring fra en lignende stilling. Du behersker Excel, og du er detaljeorienteret, arbejder struktureret og trives med at have en aktiv og deltagende rolle i teamet med fokus på kundernes behov. Er du uddannet inden for transport og logistik, er det en fordel, men vi vægter din erfaring og personlighed højt.
STARK som din nye arbejdsplads
Hos STARK bliver du en vigtig spiller på holdet, hvor du, udover de kompetencer, du kommer med, får mulighed for at få en aktiv del i STARKs fremtidige udvikling inden for transport og logistik. STARK er en virksomhed i vækst og med stor variation i hverdagens opgaver. Vi tilbyder dig mange gode udfordringer både fagligt og personligt.
Løn efter kvalifikationer inkl. pension, PC, telefon, sundhedsforsikring og god personaleordning.
Skal STARKs kunder og medarbejdere nyde godt af dine kvaliteter?
”Der er aldrig to dage, der er ens, når man kæmper for at holde det, andre lover. I vores branche er det afgørende, at vi leverer det rigtige sted, i den rigtige mængde, på det aftalte tidspunkt.” - Logistikchef Kent Fonseca.
Vi ser frem til at høre fra dig
Career varetager rekrutteringsprocessen for STARK, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte senior rekrutteringskonsulent Ann-Michelle Buus Trebbien på +45 30 85 13 27. Søg stillingen ved at uploade dit CV via ”Søg stillingen” nedenfor.
Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Om STARK
STARK er Danmarks største leverandør af byggematerialer med 80 trælaster, byggecentre og specialforretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. STARK beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af STARK GROUP A/S, der er Nordeuropas største forhandler og distributør af byggematerialer. Vi står bag dem, der kan deres håndværk.
Du kan læse mere om karriere i STARK Danmark her: www.stark.dk/om-stark/karriere-i-stark
Læs mere om STARK på www.stark.dk
Information om jobbet
Ann-Michelle B. Trebbien
Chefkonsulent
T:
M: +45 30 85 13 27