Vikar med truckcertifikat søges til en fødevarevirksomhed i Videbækområdet
Søger du et vikariat med gode kolleger og operatøropgaver i en rigtig spændende virksomhed? Så er det måske netop dig, vi søger!
Om jobbet:
Som vikar hos Arla bliver du en del af operatørteamet, som sikrer, at driften og dagligdagen kører.
Sammen med teamet kommer du til at betjene maskiner og sørge for løbende driftsoptimeringer samt IT-registreringer.
Om dig:
- Du møder hver dag med godt humør og en god indstilling
- Du er meget kvalitetsbevidst og effektiv
- Du har truckcertifikat
- Du er en erfaren IT-bruger og er ikke bange for at prøve nye programmer
- Du har måske erfaring som operatør eller har været vant til at betjene maskiner
- Du taler, læser og skriver dansk
- Du kan fremvise ren straffeattest
Vi tilbyder:
Et godt og spændende job i en veldrevet virksomhed.
Skifteholdsarbejde med 4 uger på daghold kl. 6.00-16.15 og 4 uger på aften/nat kl. 16.00-2.15 iht. vagtplan med arbejde hver anden weekend.
Lange vagter med i alt 7 vagter på 2 uger.
En meget attraktiv lønpakke med gode tillæg iht. NNF-overenskomst.
Gode kollegaer og et godt arbejdsklima.
Tiltrædelse og ansøgning:
JKS varetager rekrutteringsprocessen for Arla. Er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en kort ansøgning, CV samt relevante bilag via ”Søg stillingen” nedenfor eller kontakt kunde- og personalekonsulent Elsebeth Frøsig på 96750754.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Samtaler afholdes løbende, og vi opfordrer derfor til, at du ansøger hurtigst muligt.
Grundet persondatalovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Information om jobbet
Elsebeth Frøsig
Personalekonsulent
T: +45 96 75 07 54
M: +45 61 63 07 61